Liv på Venus - Planeten Venus

Forskere finder livstegn på venus

En gasart, der normalt forbindes med levende organismer, er fundet på Venus. Gas-fundet giver forhåbning om liv i det tætte skydække omkring vores glohede naboplanet.

En gasart, der normalt forbindes med levende organismer, er fundet på Venus. Gas-fundet giver forhåbning om liv i det tætte skydække omkring vores glohede naboplanet.

NASA/JPL-Caltech

Den 9. december 1978 bevægede fire forskellige sonder sig ned gennem Venus' tykke atmosfære. På den største sonde sad et instrument, som måske allerede dengang opsnappede de molekyler af fosfin, der mere end 40 år efter blev fundet ved hjælp af teleskoper på landjorden.

© Paul Hudson/NASA

Ny opdagelse: NASA fandt måske livstegn på Venus for 40 år siden

Allerede under en mission i 1978 kan en NASA-sonde have opsnappet spor af gasarten fosfin i den tykke atmosfære omkring Venus - uden at nogen dengang opdagede det.

Det er i hvert fald konklusionen fra en gruppe amerikanske forskere, der netop har gennemgået de mere end 40 år gamle data fra NASA’s såkaldte Pioneer Venus Multiprobe-mission i december 1978.

Her blev i alt fire forskellige sonder sendt ned igennem atmosfæren omkring vores glohede søsterplanet. På den største af sonderne søgte et instrument kaldet Large Neutral Mass Spectrometer, LNMS, efter gasser i atmosfæren.

Dengang fokuserede forskerne bag missionen hovedsageligt på at finde spor af bl.a. carbondioxid, svovldioxid og argon.

Men efter en ny gennemgang af de oprindelige data, mener forskerne fra bl.a. California State Polytechnic University at have fundet tidligere udokumenterede molekyler af fosfin i datasættet - på et niveau, der svarer til den nye opdagelse i september 2020.

Den nye opdagelse er delt på preprint-serveren arXiv.org og endnu ikke fagfællebedømt.

Liv på Venus

Med en løbsk drivhuseffekt og temperaturer på 462 grader er Venus for varm og giftig til at kunne huse liv. Sådan har astronomer opfattet vores naboplanet siden de første rumfartøjer besøgte planeten i 1960’erne.

Men en netop offentliggjort undersøgelse har rokket ved opfattelsen og chokeret forskerne bag.

I skydækket over Venus har forskere fra Cardiff University og MIT nemlig opdaget spor efter gassen fosfin, der på Jorden stammer fra levende organismer.

Sollys afdækker Venus’ hemmeligheder

Den internationale forskergruppe har undersøgt Venus ved at rette James Clerk Maxwell Teleskopet og ALMA-teleskopet mod planetens atmosfære. Når Solens stråler passerer igennem, bliver forskellige bølgelængder optaget af forskellige gasarter.

Ved at aflæse flere bølgelængder på én gang, kan forskerne se forekomsten af forskellige molekyler i atmosfæren som huller i det såkaldte spektrum.

Takket være de to teleskoper, James Clerk Maxwell Telescope (JCMT) på Hawaii og Atacama Large Millimetre/submillimetre Array (ALMA) i Chile, har forskere fundet fosfin i Venus’ atmosfære. Forskerne mener, at liv på Venus er en af de mest sandsynlige forklaringer.

Liv på Venus
© Illustreret Videnskab/Lasse Lund-Andersen

1. Lys fra Solen rammer Venus

Venus passerer ind foran Solen set fra Jorden. En del af sollyset passerer gennem planetens atmosfære og kommer frem til os.

Liv på Venus
© Illustreret Videnskab/Lasse Lund-Andersen

2. Molekyler optager og reflekterer lys

Atmosfærens molekyler optager lys med bestemte bølgelængder og reflekterer eller afbøjer lys med andre bølgelængder.

Liv på Venus
© Illustreret Videnskab/Lasse Lund-Andersen

3. Bølgelængder afslører fosfin

Målinger lavet med de to teleskoper JCMT og ALMA viser et dyk i sollysets styrke ved en bestemt bølgelængde, der svarer til, at gassen fosfin har absorberet noget af lyset.

Undersøgelsen viste en forekomst af den ildelugtende gas fosfin, der på Jorden naturligt bliver dannet af bakterier i et iltfrit miljø – og kunstigt som giftgas under 1. Verdenskrig og som biprodukt af metamfetamin-produktion.

Venus’ eneste potentielt beboelige zone findes i skydækket 48-60 km over overfladen, hvor temperaturerne er ca. 0-100 grader. Ud af en milliard molekyler i atmosfæren var 20 fosfin-molekyler, mens koncentrationen på Jorden skal tælles helt nede i andele af en billion.

Forskernes konklusion er, at ingen kendt kemisk eller fysisk reaktion kunne have skabt den høje koncentration på Venus – udover liv.

Hør forskerne forklare deres store opdagelse:

Venus var måske våd og fyldt med liv

Siden NASA’s Mariner-missioner og de sovjetiske Venera-fartøjer undersøgte de ekstreme forhold Venus i 1960’erne, har fokus været på at lede efter liv på Mars.

Bl.a. derfor ved vi meget mindre om Venus, end vores anden naboplanet. Men forskere mener, at planeten med stor sandsynlighed kan have rummet oceaner og liv længe før vulkanudbrud dækkede planeten i lava for en halv milliard år siden.

Den nye opdagelse indhyller Jordens søsterplanet i endnu mere mystik end tidligere. Fremtidige undersøgelser skal afgøre, om gas-fundet skyldes en uopdaget proces, datafejl eller om der virkelig findes en form for luftbåret livsform på planeten.

TILBUD TIL DIG:

Få adgang til Illustreret Videnskab i 14 dage for 0 kr!

Få den videnskabelige sandhed bag de største historier lige nu.

Som abonnent på Illustreret Videnskab Digital får du fri adgang til ALLE artikler i vores arkiv og MASSER af digital ekstramateriale - præcis når det passer dig.

Du får bl.a.:

  • Fuld digital adgang til illvid.dk og hele arkivet på +3000 artikler.
  • Ny app med oplæste artikler, daglige nyheder og opdateringer.
  • Digital udgave af de seneste 12 numre af Illustreret Videnskab.
  • Ingen binding.
Liv på Venus - teleskoper

De i alt 66 radioteleskoper i Chiles Atacamaørken – kendt som ALMA – opfanger elektromagnetisk stråling, derunder lys. På den måde kan de afkode sammensætningen af fremmede kloders atmosfærer.

© ESO/C. Malin