Nye beregninger viser, at Solen med stor sandsynlighed har haft en tvilling i sin ungdom. Forskere ved Harvard University i USA har undersøgt, hvordan Solsystemet kan have formet sig til det, vi kender i dag, hvis Solen oprindeligt var en del af et dobbeltstjernesystem.
Beregningerne viser, at især to fænomener bedre kan forklares, hvis der har været en ekstra stjerne på spil.
En dobbeltstjerne vil ifølge nye beregninger have større sandsynlighed for at danne de forhold, som hersker yderst i Solsystemet.
Det ene fænomen er en gigantisk sfære af små, isklædte klippestykker langt uden for planeternes baner, den såkaldte Oortsky.
Astronomerne har endnu ikke set Oortskyen direkte, men de er overbeviste om, at den findes, for den er leverandør af de kometer, som jævnligt kommer på besøg længere inde i Solsystemet.
Solsystemets små klippestykker har samlet sig i tre områder. Det inderste er asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter (1). Længere ude ligger Kuiperbæltet uden for Neptuns bane (2), og yderst ligger den gigantiske Oortsky (3), som markerer grænsen for Solsystemet.
Hidtil har oprindelsen af Oortskyen været en gåde, men forskernes beregninger viser, at sandsynligheden for, at den kunne dannes, er fem gange højere, hvis Solen havde en tvilling. Dobbeltstjernen ville bedre kunne tiltrække de små klippestykker end en ensom stjerne.
3 facts om Oortskyen
Indhold: Milliarder af isklædte sten på 20 km i diameter og trillioner af mindre sten.
Størrelse: Strækker sig i en afstand fra 2000 til 200.000 gange Jordens afstand til Solen.
Grænse: Ortskyens kant markerer den såkaldte kosmografiske grænse for Solsystemet.
Det andet fænomen, der taler for en ekstra sol, er den såkaldte Planet 9, som er en ukendt planet, der måske findes længere ude end Neptun.
Ukendt planet bliver mere sandsynlig
Teorien om Planet 9 er affødt af, at den kan forklare nogle skævheder i banerne hos en række mindre kloder langt ude i Solsystemet.
Måske kredser en ukendt Planet 9 langt uden for Neptuns bane. Hvis Solen blev født som en del af en dobbeltstjerne, er det mere sandsynligt, at en planet kan være havnet her.
Ifølge forskerne er sandsynligheden for, at Planet 9 kan eksistere, 20 gange højere, hvis Solen har haft en tvilling.
Den ekstra stjerne blev revet væk
Dobbeltstjerner er ikke nogen sjældenhed. Astronomerne regner med, at omkring halvdelen af alle stjerner tilhører dobbeltstjernesystemer.
Solens tidlige følgesvend kan have forladt sit hjem, ved at en tredje stjerne, som er passeret tæt forbi vores solsystem, har trukket den til sig og revet den med.
