10 ting du ikke vidste om Solen

I centrum i vores Solsystem er en stjerne klassificeret som en G2V – også kaldet en gul dværg.

I forhold til andre stjerner er gule dværge, herunder Solen, gennemsnitlige i størrelsen. Vores stjerne lyser klarere end 85 procent af de andre stjerner i Mælkevejen. Med en alder på ca. 4,6 mia. år er den midaldrende – altså næsten halvvejs gennem sit liv som gul dværg.

2. Solens størrelse er millioner af kloder

Hvor stor er Solen? Solens diameter er 1,39 millioner kilometer, hvilket kan sammenlignes med Jordens magre 12,7 tusind kilometer.
Solens volumen er 1.4 X 10^27 kubikmeter, hvilket er et helt ubegribeligt tal. For at forstå, hvor meget større Solen er end Jorden, kan vi sammenligne, hvor mange jordkloder der kan passe i Solen.

Hvis Solen havde været hul, kunne den have været fyldt med 960.000 jordkloder, hvis kloderne var placeret så tæt på hinanden som muligt.

Hvis vi derimod kun tæller volumenmæssigt og forestiller os, at vi kan pakke kloden så tæt, at der ikke spildes volumen - pga. de sfæriske former - ville der dog være plads til så meget som 1,3 millioner jordkloder .

Hvis Jorden blev fladmast, skulle der 11990 jordkloder til at dække hele solens overflade.

3. Formørkelser er et lykketræf

Ved en solformørkelse placerer Månen sig mellem Solen og Jorden og skygger for Solens lys. At solformørkelser overhovedet kan finde sted, er et rent lykketræf.

Solen er 400 gange større end Månen, men Månen er netop 400 gange tættere på Jorden end Solen. Derfor kan den meget mindre måne dække hele Solens overflade.

4. Solen har en bane

Ligesom vi kredser om Solen, kredser Solen om centrum af Mælkevejen – et supermassivt sort hul. Vores solsystem er omkring 240 millioner år om at gennemføre et kredsløb om det sorte hul.

Det betyder, at Solen har gennemført 18-20 kredsløb i sin levetid, og at den er nået 0,0008 gange rundt i den tid, mennesket har eksisteret.

5. Solens overflade er ikke så varm, som du måske tror

Hvor varm er Solen? Det afhænger af, hvilken del af Solen, der tales om.

Solens overflade har en temperatur på ca. 5.500 ° C. Hvilket måske ikke er så varmt, som man skulle tro. For eksempel smelter jern ved 1.500 ° C, og en svejseflamme kan være op til 10.000 ° C. Vi mennesker er således i stand til at skabe temperaturer højere end dem på Solens overflade.

Overfladen er dog ikke den varmeste del af vores stjerne. Temperaturen i den ydre del af stjernens atmosfære - den såkaldte korona - er fx mellem en og tre millioner grader Celsius. De mest imponerende temperaturer findes dog i Solens kernetemperatur, hvor der er utrolige 15 millioner grader Celsius.

6. Høj kampvægt

Solens masse er 1,989 x 10^30 kg - ca. 333 tusind gange så meget som Jordens og 743 gange så meget som alle planeterne i Solsystemet tilsammen.

Udover at være centrum for vores solsystem, er vores stjerne også helt klart det tungeste objekt i solsystemet. Faktisk tegner stjernen sig for 99,8 procent af al masse i solsystemet.
Jupiter står for det meste af de resterende 0,2 procent, og dermed udgør Jordens masse kun en brøkdel af en brøkdel af Solsystemets masse.

Men hvad består solen af?
Ved at analysere Solens lysspektrum i fotosfæren, hvilket er den synlige del af Solen, kan astronomer beregne, hvilke elementer vores stjerne består af. På denne måde er det blevet konkluderet, at Solens masse består af 73,46 procent brint og 24,85 procent helium. Tilsammen udgør disse to elementer 98,31 procent af Solens samlede masse.

Blandt de resterende ca. to procent af Solens sammensætning findes også en imponerende mængde guld. Det anslås, at der er 3 x 10^21 kg guld i Solen.
Hvis vi smeltede alt dette guld til en cirkulær klump, ville klodens diameter svare til næsten hele Sveriges længde.

7. Den perfekte kugle

I 2012 lykkedes det et forskerhold fra University of Hawaii at måle forskellen mellem Solens diameter ved ækvator og ved polerne. På trods af, at Solen er 1,4 millioner kilometer i diameter, er forskellen på det lodrette og vandrette snit kun ca. 10 kilometer.

Hvis Solen blev skaleret ned til størrelsen på en badebold ville det betyde, at forskellen mellem den ækvatoriale diameter og den mellem polerne ville være mindre end tykkelsen på et menneskehår. Det gør Solen til den mest perfekte naturligt skabte kugle, vi nogensinde har observeret.

8. Solen er helt hvid

Fra Jorden ser Solen ud til at være gul. Men det skyldes, at vores atmosfære stopper en del af de farvegivende fotoner, vores stjerne udsender. Hvis vi observerede Solen fra rummet, ville den være hvid.

Men faktisk indeholder Solen fotoner i samtlige farver, vi kender. Det ses bl.a. i regnbuer og når lyset bliver brudt gennem et prisme.

9. Solen skinner kraftigere år for år

I Solens kerne foregår en fusionsproces, hvor brint bliver til helium. I takt med, at der kommer mere helium, lyser Solen kraftigere og kraftigere – 10 procent kraftigere pr. 1 milliard år.

Om 1 milliard år lyser vores stjerne så kraftigt, at al vand på Jordens overflade vil fordampe, og livet, som vi kender det, vil ophøre.

10. Om 7 mia. år er det slut

Når vores stjerne bliver dobbelt så gammel, som den er nu, har den opbrugt al sin brint, og i stedet vil den omdanne helium til kulstof. Det får Solen til at udvide sig og ændre stjernetype, så den nu er en rød kæmpe.

Merkur og Venus bliver opslugt af Solen, og muligvis ryger Jorden med i svinget.

Efter 1 milliard år som rød kæmpe, har Solen opbrugt al sin energi og trækker sig sammen igen. Den ender sine dage som en hvid dværg – en tætpakket klump med en masse halvt så stort som Solens og en størrelse der svarer til Jordens.

Forskere vurderer, at det vil tage 7-8 milliarder år, før Solen går ud. Så der er ingen grund til at bekymre sig af den grund. Forhåbentlig har vi mennesker, milliarder af år tidligere, allerede koloniseret andre dele af galaksen inden det tidspunkt, hvor Jorden risikerer at blive opslugt.