Forstå soludbrud på 2 minutter: Solen slukker for strømmen
I 2012 undgik Jorden med nød og næppe at blive ramt af et voldsomt soludbrud. Sværmen af elektrisk ladede partikler ville have fået al elektronik til at gå i sort. Et nyt rumteleskop skal nu advare os i tide mod Solens luner.
Ved et soludbrud udsender Solen enorme plasmaskyer, som kan lamme elnettet på Jorden.
PROBLEMET:
Soludbrud sender plasma mod Jorden
Solen er dækket af magnetiske feltlinjer fra nord til syd, som strækkes ud ved ækvator, hvor Solens rotation er hurtigst.
Trækket kan få nogle af feltlinjerne til at bryde gennem overfladen, så enorme skyer af elektrisk ladede partikler, plasma, slynges i retning af Jorden. De såkaldte soludbrud kan indeholde ti milliarder tons plasma og være mere energirige end en milliard brintbomber.
Jorden er beskyttet af sit eget magnetfelt, magnetosfæren, der skærmer af, så kun få af partiklerne fra Solen når ned til Jordens overflade.
Men selvom de bliver bremset og samler sig tusindvis af kilometer ude i rummet, kan de elektromagnetiske kræfter få katastrofale konsekvenser på Jorden
SKRÆKSCENARIET:
Kæmpemagnet slukker for strømmen
Det største kendte soludbrud i historien ramte Jorden i 1859 og fik datidens kommunikationsnet, telegrafen, til at slå gnister og bryde sammen.
I 2012 var et lige så kraftigt soludbrud tæt på at ramme Jorden, og hvis det havde ramt plet, ville konsekvenserne have været langt mere alvorlige end i 1859.
De elektrisk ladede partikler fra Solen presser sig mod Jordens magnetfelt og virker som magneter, der skaber elektricitet i elkablerne, så der opstår kortslutninger i nettet.
I 1989 kortsluttede et soludbrud på kun den halve styrke af 2012-udbruddet en transformerstation og efterlod fem millioner indbyggere i Québec i Canada uden strøm.
Solens ladede partikler virker som magneter, der kortslutter elnettet og slukker lyset i verdens storbyer.
LØSNINGEN:
Satellitter og moderne elnet reagerer i tide
Satellitten ACE registrerer soludbrud ved at observere det yderste af Solens atmosfære og måle de ladede partikler, der har kurs mod Jorden. ACE er placeret 1,5 mio. km fra Jorden og kan slå alarm om et større soludbrud, en time før det rammer.
Men forskerne ved stadig ikke, hvad der forårsager de største udbrud, de såkaldte koronale masseudbrud. Derfor opsender det europæiske rumagentur, ESA, i 2019 det todelte rumteleskop Proba-3, der skal anbringes på linje med Solen.
Solens atmosfære bliver normalt overstrålet af Solens eget lys, men det løser Proba-3 ved at lade den ene satellit dække for solskiven, så den anden kan observere Solens atmosfære tættere på randen af Solen, end det før har været muligt.
Den nye viden om soludbrud skal føre til tidligere varsler, og med et moderniseret elnet vil strømmen kunne omdirigeres før udbruddet, så nettet bliver mindre sårbart.
SATELLITTER SER SOLEN
