Hvad er solpletter?

Temperaturen på Solens overflade er cirka 5500 grader. En solplet er mellem 1500 og 2000 grader køligere, og derfor ser den ud til at være mørkere end omgivelserne. De relativt kølige områder er et resultat af den magnetiske aktivitet på Solen. En stor del af stoffet på overfladen er elektrisk ladede atomare partikler, og de både påvirkes af og frembringer selv magnetisk aktivitet. En solplet kan opfattes som enden af et rør, der består af magnetiske feltlinjer – det vil sige elektrisk ladede partikler, der kommer i cirkelbevægelse. Når et sådant rør munder ud på Solens overflade, holder det stof væk, fordi magnetfelterne tvinger ladede partikler på afveje. Og da det er stoffet, som står for varmetransporten, kommer der mindre varme op til solpletterne end andre steder. En stor del af den voldsomme aktivitet på Solen skyldes, at den ikke roterer som et stift legeme (nær ækvator er rotationstiden 25 døgn, mens det ved polerne tager 35 døgn). Det medfører, at rørene af magnetiske felt-linjer kan blive snoet. Herved ophobes den magnetiske energi, som så kan frigøres pludseligt og eksplosivt og resultere i enorme solpletter, nogle så store som Jorden. Der er i øvrigt en vis sammenhæng mellem antallet af solpletter på den ene side og Jordens vejr og klima på den anden. Sammenhængen skyldes formentlig, at Solens magnetfelt afbøjer kosmiske partikler på vej mod Jorden, og disse partikler er medvirkende ved skydannelsen i atmosfæren. Denne mekanisme er dog langtfra kortlagt i detaljer.