Jorden får konstant tilført energi fra Solens stråler, men i stedet for bare at blive varmere og varmere, sørger planeten for løbende at komme med præcis lige så meget energi, som den modtager.
Når strålerne rammer planeten bliver de enten afsat som varme eller reflekteret tilbage ud i rummet.
Evnen til at tilbagekaste lys betegnes som overfladens refleksionskoefficient eller albedo. Det lys, som en overflade reflekterer, er det, vi ser som overfladens farve.
Hvis en overflade reflekterer alle lysets synlige bølgelængder, ser vi overfladen som hvid. En sådan overflade har en albedo tæt på 1. Reflekterer overfladen derimod intet lys, ser vi den som sort, og overfladen har en albedo på 0.
6% reflekteres af atmosfæren
20% reflekteres af skyer
4 % reflekteres af jordoverfladen
30 % af lyset reflekteres.
Jorden har dermed en refleksionskoefficient – eller albedo – på 0,3.
51% optages af land og oceaner
19% optages af atmosfæren
70 % af lyset optages og forlader via skyer og atmosfæren atter Jorden i form af bl.a. langbølget varmestråling.
Det meste af sollyset optages i atmosfæren
Jordens atmosfære, skyer og overflade reflekterer ca. 30 pct. af sollyset, og planetens albedo er dermed 0,30.
De resterende 70 procent af sollyset optages i atmosfæren og de øverste jordlag, hvor det forhøjer temperaturen.
Da energi ifølge termodynamikkens 1. lov aldrig kan forsvinde, men kun omdannes til nye former, vil de opvarmede molekyler i atmosfæren og jorden over tid afgive al energien igen i form af langbølget infrarød stråling.