Hvor bliver energien fra sollyset af?

I gennemsnit modtager Jorden omkring 342 Watt pr. kvadratmeter fra Solens konstante bombardement af stråling. Men takket være overfladens evne til at reflektere lys, bliver planeten ikke bare varmere og varmere.

I gennemsnit modtager Jorden omkring 342 Watt pr. kvadratmeter fra Solens konstante bombardement af stråling. Men takket være overfladens evne til at reflektere lys, bliver planeten ikke bare varmere og varmere.

Shutterstock

Jorden får konstant tilført energi fra Solens stråler, men i stedet for bare at blive varmere og varmere, sørger planeten for løbende at komme med præcis lige så meget energi, som den modtager.

Når strålerne rammer planeten bliver de enten afsat som varme eller reflekteret tilbage ud i rummet.

Evnen til at tilbagekaste lys betegnes som overfladens refleksionskoefficient eller albedo. Det lys, som en overflade reflekterer, er det, vi ser som overfladens farve.

Hvis en overflade reflekterer alle lysets synlige bølgelængder, ser vi overfladen som hvid. En sådan overflade har en albedo tæt på 1. Reflekterer overfladen derimod intet lys, ser vi den som sort, og overfladen har en albedo på 0.

Det meste af sollyset optages i atmosfæren

Jordens atmosfære, skyer og overflade reflekterer ca. 30 pct. af sollyset, og planetens albedo er dermed 0,30.

De resterende 70 procent af sollyset optages i atmosfæren og de øverste jordlag, hvor det forhøjer temperaturen.

Da energi ifølge termodynamikkens 1. lov aldrig kan forsvinde, men kun omdannes til nye former, vil de opvarmede molekyler i atmosfæren og jorden over tid afgive al energien igen i form af langbølget infrarød stråling.