Hvorfor er Solens atmosfære så varm?

Det har længe været en stor gåde, hvordan Solensydre atmosfære, koronaen, kan være over en million grader varm, når selve Solens overflade kun er omkring 5500 grader varm.

Denne gåde ser nu ud til at have fundet sin løsning, takket være nye målinger fra den japanske solsatellit Hinode.

Plasma påvirker magnetfelter

Alt stof på Solen findes i form af plasma, hvor atomerne er spaltet i positive ioner og negative elektroner. Plasma er elektrisk ledende og kan påvirkes af magnetfelter.

Solen har et ganske stærkt magnetfelt, så derfor kan man undertiden se udbrud på Solen, hvor plasmaskyer danner elegante sløjfer højt over Solens overflade – netop fordi plasmaet følger magnetfeltet.

Læs også: Hvordan fik Jorden sin atmosfære?

Opvarmning af koronaen

Ny forskning viser, at koronaen opvarmes af en særlig slags bølger, der udbredes i plasmaet. Sådanne bølger kaldes Alfvénbølger – de er opkaldt efter den svenske fysiker Hannes Alfvén, der forudsagde deres eksistens tilbage i 1942.

Alfvénbølger er svingninger af ioner i plasmaet, og når der slynges plasma op i koronaen, kan Alfvén-bølgerne bringe energi med derop.

Forskerne har ikke været sikre på, at disse bølger overhovedet findes i Solens korona og spiller en rolle i opvarmingen af den.

Hinode-satellit giver svar

Men for nylig lykkedes det at observere Alfvénbølger i koronaen. Det skete fra observatorier her på Jorden, men især fra den japanske Hinode-satellit.

Målingerne fra Hinode har været så gode, at man har kunnet beregne, at Alfvénbølgerne er i stand til at overføre så meget energi til den tynde korona, at den kan opvarmes til de meget høje varmegrader.

Det er dog stadig usikkert, om Alfvénbølger er hele forklaringen på den varme korona.