Et øget antal solpletter vidner om stigende aktivitet på Solens overflade. Kraftige magnetfelter vil de kommende år tvinge kaskader af partikler ud i Solsystemet, som vi her på Jorden vil opleve som solstorme og polarlys.
Bag om fænomenet: Solpletter udløser kaskader af partikler
De mørke pletter på Solens overflade skyldes kraftige magnetfelter, som kaster storme af ladede partikler ud i Solsystemet.
Magnetiske felter hæmmer varmeudstråling ud mod Solens overflade og skaber relativt kolde områder, dvs. solpletter.
På langs af de magnetiske feltlinjer dannes der såkaldte flares, som udsender stærk stråling og ultrahurtige protoner.
En flare efterfølges i mange tilfælde af en såkaldt koronal masseudkastning, som slynger gasser langt væk fra Solen.
Solen er ved at lade op til det næste maksimum i sin 11-årige cyklus, og det varsles allerede nu med mørke pletter, som dukker op på dens overflade. Solpletterne dannes, hvor der opstår bundter af kraftige og komplekse magnetfelter, som forhindrer varmen indefra i at strømme ud.
Derfor bliver områderne koldere end omgivelserne og virker mørke i sammenligning med dem. I år kan vi ifølge nogle analyser forvente, at der i gennemsnit opstår op mod 160 solpletter om måneden. For et år siden var tallet 83, og om et år kan det potentielt blive over 180.
Guide til solpletter
Den mørke kerne i en solplet kaldes umbra. Her er temperaturen typisk 3500-4000 °C.
Allerførst: Pas godt på dine øjne! Se aldrig direkte mod Solen – og slet ikke gennem en kikkert. Brug fx et par solformørkelsesbriller, eller forsyn din kikkert med en tilsvarende folie.
En håndkikkert med solfilter og støtte fra et stativ eller en husmur er udmærket at studere solpletter med. Solpletterne er dog også synlige med solformørkelsesbriller uden kikkert.
Vil du fotografere solpletter, får du det bedste resultat med et teleskop med solfilter. Montér et kamera eller en mobiltelefon på teleskopet – så kan du opnå detaljerede billeder som vist her.