Pletter på solen

Mørke pletter varsler om flere solstorme

Hele juni 2022: Antallet af mørke pletter på Solens overflade stiger – og resultatet kan blive voldsomme solstorme. Du kan se pletterne med dine egne øjne – men gør det ikke, før du har læst vores guide!

Hele juni 2022: Antallet af mørke pletter på Solens overflade stiger – og resultatet kan blive voldsomme solstorme. Du kan se pletterne med dine egne øjne – men gør det ikke, før du har læst vores guide!

Jesper Grønne

Om solpletter

Solen er ved at lade op til det næste maksimum i sin 11-årige cyklus, og det varsles allerede nu med mørke pletter, som dukker op på dens overflade.

Solpletterne dannes, hvor der opstår bundter af kraftige og komplekse magnetfelter, som forhindrer varmen indefra i at strømme ud.

Derfor bliver områderne koldere end omgivelserne og virker mørke i sammenligning med dem.

Solpletter bliver til solstorme
© Ken ikeda madsen

Bag om fænomenet: Solpletter udløser kaskader af partikler

De mørke pletter på Solens overflade skyldes kraftige magnetfelter, som kaster storme af ladede partikler ud i Solsystemet.

Magnetiske felter hæmmer varmeudstråling ud mod Solens overflade og skaber relativt kolde områder, dvs. solpletter.

På langs af de magnetiske feltlinjer dannes der såkaldte flares, som udsender stærk stråling og ultrahurtige protoner.

En flare efterfølges i mange tilfælde af en såkaldt koronal masseudkastning, som slynger gasser langt væk fra Solen.

I år kan vi forvente, at der opstår omkring 49 solpletter om måneden. For et år siden var tallet 16, og om et år vil det være 78.

Det ventes at toppe i 2025 med gennemsnitligt 114 solpletter om måneden. Solpletternes magnetfelter udløser såkaldte flares, som frigiver skyer af ultrahurtige protoner.

Her på Jorden oplever vi dem som såkaldte solstorme. Protonerne har en hastighed på ca. halvdelen af lysets, men heldigvis giver Jordens magnetfelt os beskyttelse mod dem.

Ofte efterfølges protonskyen af gasser, som slynges ud i en såkaldt koronal masse­udkastning.

Den kan bestå af milliarder af tons materiale, men selvom Jorden er i skudlinjen, har vi intet at frygte.

Tværtimod kan vi se frem til at nyde nord- og sydlyset, som opstår, når de ladede partikler rammer atomerne i Jordens atmosfære.

Guide til solpletter

Nærbillede af solpletter

Den mørke kerne i en solplet kaldes umbra. Her er temperaturen typisk 3500-4000 °C.

© hvadihimlen.dk

Allerførst: Pas godt på dine øjne! Se aldrig direkte mod Solen – og slet ikke gennem en kikkert. Brug fx et par solformørkelsesbriller, eller forsyn din kikkert med en tilsvarende folie.

En håndkikkert med solfilter og støtte fra et stativ eller en husmur er udmærket at studere solpletter med. Solpletterne er dog også synlige med solformørkelsesbriller uden kikkert.

Vil du fotografere solpletter, får du det bedste resultat med et teleskop med solfilter. Montér et kamera eller en mobiltelefon på teleskopet – så kan du opnå detaljerede billeder som vist her.