Hollywood overdriver – solstorme truer ikke menneskets eksistens. De indeholder ikke nok energi til at bryde igennem Jordens atmosfære og brænde alting op, som det udspiller sig i filmen “Knowing”.
Alligevel kan stormene skabe masser af problemer på Jorden. Solstorme udsender nemlig en byge af stråling og elektrisk ladede partikler, der kan udrette store skader på alt fra satellitter til strømforsyning.
En solstorm kan bremse kommunikationssignaler til og fra satellitter, så for eksempel GPS ikke vil fungere optimalt. Satellitter kan endda blive så overophedede af protoner og elektroner, at de bryder i brand.
Og når en storm rammer Jorden, kan den trykke planetens beskyttende magnetfelt så meget sammen, at de stærke magnetiske kræfter kan påvirke strømforsyningen på overfladen og forårsage kortslutninger.
Eksplosioner og glimt er dødbringende
Kun astronomiske energiudladninger, som er langt kraftigere end soludbrud, kan true livet på Jorden.
For eksempel kan en eksploderende stjerne, en supernova, eller et såkaldt gammaglimt være dødbringende for menneskeheden, hvis de sker tæt på os. Det konkluderede et forskerhold fra University of Oxford og Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i 2017.
Soludbrud terroriserer teknologien
1. Satellitter knockoutes
Bombardementet af ladede partikler fra Solen kan sætte satellitter ud af drift og især i polarområderne forårsage blackouts af bl.a. radiokommunikation.
2. Flyrejsende bestråles
Mængden af stråling, flypassagerer modtager, stiger til det tidobbelte under en solstorm. Den samlede dosis overstiger dog sjældent effekten af for eksempel at få taget et røntgenbillede.
3. El og IT bliver ramt
Magnetiske forstyrrelser skabt af elektrisk ladede partikler fra Solen kan udløse overspændinger i strømkabler og lamme elforsyningen. En solstorm kan også forårsage fejl i computere.
En supernova på 0,13 lysårs afstand kan dræbe livet på Jorden, mens et gammaglimt, som består af stråling fra en døende kæmpestjerne eller to kolliderende neutronstjerner, kan udslette os på hele 45 lysårs afstand, fordi glimtene indeholder så store mængder energi.
Heldigvis er den nærmeste potentielle supernova 150 lysår væk, mens gammaglimt endnu ikke er observeret i Mælkevejen.