Solstorm kan mørklægge Jorden

Solstorm har energi som ti mia. atombomber

Den 1. september 1859 blev den britiske amatørastronom Richard Carrington det første vidne til den største solstorm i nyere tid. Fra sit private observatorium så han en række hvide pletter eksplodere på Solens overflade.

På det tidspunkt anede han ikke, at den besynderlige aktivitet netop havde sendt en byge af elektrisk ladede partikler, plasma, mod Jorden med samme energi som 10 milliarder detonerede atombomber.

17 timer senere, den 2. september 1859, badede en gigantisk solstorm natten i polarlys. I USA og Europa brød telegraferne i brand som følge af de magnetiske forstyrrelser.

For de mest gudfrygtige jordboer var der ingen tvivl: Undergangen var nær. Så galt gik det heldigvis ikke.

Under et døgn efter at Richard Carrington observerede fødslen af den massive solstorm, var den ovre, og Jorden lignede igen sig selv.

Video: Oplev en solstorm helt tæt på

Magnetfelt beskytter os mod solstorme

Da Richard Carrington nedfældede sine observationer, anede han ikke, hvad de kraftige, hvide pletter var. I dag ved vi, at der er tale om voldsomme eksplosioner i Solens øverste atmosfære kaldet soludbrud eller koronal masseudkastning.

Solen følger normalt en 11-års cyklus, hvor der frem til cyklussens klimaks optræder flere og flere solpletter. Solpletter er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter, som kan skabe stærke soludbrud, når den magnetiske energi frigives.

Soludbruddene udsender gigantiske plasmaskyer af energirige og ladede solpartikler – primært elektroner og protoner – ud fra Solens overflade. Det er disse massive energiudladninger, som kaldes solstorme.

Blot en tiendedel af alle solstorme kolliderer med Jordens magnetfelt. Og når en solstorm en sjælden gang lægger vejen forbi vores breddegrader, beskytter Jordens magnetfelt os som oftest mod de massive strålinger.

Er solstormen særlig kraftig, kan den dog sammenpresse Jordens magnetfelt så meget, at solpartiklerne kan finde vej ind i Jordens atmosfære.

Solstorm mørklagde Canada i timevis

Bliver kloden ramt af en solstorm af samme styrke som den i 1859, vil energiudladningen ikke blot sætte et farverigt aftryk på himlen. Ifølge en rapport fra NASA vil en solstorm af den kaliber “banke os tilbage til det 18. århundrede” og lave skader for mere end to billioner dollars.

Når solstormen ind i Jordens atmosfære, kan den nemlig overbelaste elnettet og forstyrre strømforsyningen, der holder vores højteknologiske infrastruktur kørende.

Solpartiklerne skaber elektromagnetiske felter, der fremkalder strøm i elkabler og overbelaster elnettet med massive mængder strøm. Og bryder elnettet først sammen, sætter elektronisk udstyr (fx MR-skannere og respiratorer) på hospitaler, på fabrikker og i boliger ud, trafiksignaler går i sort, og tog standser på skinnerne.

Dette blackout oplevede Canada den 13. marts 1989, da en solstorm brød gennem Jordens magnetfelt og fik elnettet i byen Québec til at kollapse, så seks millioner canadiere stod uden strøm i flere timer.

Men en gigantisk solstorm gør ikke kun skade nede på landjorden. Den vil også kortslutte de mange satellitter, der kredser om Jorden og leverer alt fra tv-signaler, telefoni og GPS-navigation til vigtige data om vejret og miljøet.

Kan man forudsige en solstorm?

I dag er vi heldigvis langt bedre rustede til at tage de rette forholdsregler, hvis en solstorm skulle ramme.

Siden 1996 har rumsonderne Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) og Advanced Composition Explorer (ACE) overvåget Solens overflade for bl.a. at advare elselskaber om, at en potentielt farlig solstorm har kurs mod Jorden. Et sådant varslingssystem gør det muligt at afbryde satellitter og lukke dele af elnettet ned, inden solstormen rammer.

I 2012 registrerede rumsonderne en kraftig solstorm, som lige netop passerede forbi Jorden. Havde soludbruddet fundet sted blot en uge tidligere, ville vi ifølge NASA være blevet ramt af den “største solstorm siden Carringtonbegivenheden i 1859”.

Ifølge den amerikanske teoretiske fysiker Michio Kaku er det dog kun et spørgsmål om tid, før en solstorm af den kaliber rammer Jorden. (387)

Som han formulerede det til den britiske avis Express i 2019: “Det ydre rum er selvfølgelig kæmpestort, men en eller anden dag i den nærmeste fremtid vil en gigantisk solstorm ramme Jorden på samme vis, som det skete i 1859. Og så bryder helvede løs.”