Solstorm har energi som ti mia. atombomber
Den 1. september 1859 blev den britiske amatørastronom Richard Carrington det første vidne til den største solstorm i nyere tid. Fra sit private observatorium så han en række hvide pletter eksplodere på Solens overflade.
På det tidspunkt anede han ikke, at den besynderlige aktivitet netop havde sendt en byge af elektrisk ladede partikler, plasma, mod Jorden med samme energi som 10 milliarder detonerede atombomber.
17 timer senere, den 2. september 1859, badede en gigantisk solstorm natten i polarlys. I USA og Europa brød telegraferne i brand som følge af de magnetiske forstyrrelser.
For de mest gudfrygtige jordboer var der ingen tvivl: Undergangen var nær. Så galt gik det heldigvis ikke.
Under et døgn efter at Richard Carrington observerede fødslen af den massive solstorm, var den ovre, og Jorden lignede igen sig selv.
Video: Oplev en solstorm helt tæt på
Den 31. august 2012 fangede NASA’s SDO-satellit (Solar Dynamics Observatory) fødslen af en solstorm på vores nærmeste stjerne. Soludbruddet tog knap tre timer, men er i videoen kortet ned.
Magnetfelt beskytter os mod solstorme
Da Richard Carrington nedfældede sine observationer, anede han ikke, hvad de kraftige, hvide pletter var. I dag ved vi, at der er tale om voldsomme eksplosioner i Solens øverste atmosfære kaldet soludbrud eller koronal masseudkastning.
Solen følger normalt en 11-års cyklus, hvor der frem til cyklussens klimaks optræder flere og flere solpletter. Solpletter er aktive områder med kraftige og ustabile magnetfelter, som kan skabe stærke soludbrud, når den magnetiske energi frigives.
Soludbruddene udsender gigantiske plasmaskyer af energirige og ladede solpartikler – primært elektroner og protoner – ud fra Solens overflade. Det er disse massive energiudladninger, som kaldes solstorme.
Blot en tiendedel af alle solstorme kolliderer med Jordens magnetfelt. Og når en solstorm en sjælden gang lægger vejen forbi vores breddegrader, beskytter Jordens magnetfelt os som oftest mod de massive strålinger.
Er solstormen særlig kraftig, kan den dog sammenpresse Jordens magnetfelt så meget, at solpartiklerne kan finde vej ind i Jordens atmosfære.
Sådan kan en solstorm ramme Jorden
1. Soludbrud frigiver massiv energi
Når Solen går i udbrud, slynges glohede plasmaskyer fulde af elektrisk ladede solpartikler mod Jorden.
Det tager normalt tre-fire dage for solstormen at nå Jorden.
2. Solstorm rammer magnetfeltet
Når solstormen kolliderer med Jordens magnetfelt, trykker den magnetfeltet sammen. Det åbner op for, at solpartiklerne kan komme ind i atmosfæren – oftest
ved polerne, da magnetfeltet naturligt afbøjer partikler i den retning.
3. Solstorm kortslutter strømmen
En kraftig solstorm kan skabe magnetiske forstyrrelser på landjorden og nedbrud i el- og telenet.
Satellitter kan også bryde i brand, da de ikke kan modstå solstormens højenergiske protoner og elektroner.
Solstorm mørklagde Canada i timevis
Bliver kloden ramt af en solstorm af samme styrke som den i 1859, vil energiudladningen ikke blot sætte et farverigt aftryk på himlen. Ifølge en rapport fra NASA vil en solstorm af den kaliber “banke os tilbage til det 18. århundrede” og lave skader for mere end to billioner dollars.
Når solstormen ind i Jordens atmosfære, kan den nemlig overbelaste elnettet og forstyrre strømforsyningen, der holder vores højteknologiske infrastruktur kørende.
Solpartiklerne skaber elektromagnetiske felter, der fremkalder strøm i elkabler og overbelaster elnettet med massive mængder strøm. Og bryder elnettet først sammen, sætter elektronisk udstyr (fx MR-skannere og respiratorer) på hospitaler, på fabrikker og i boliger ud, trafiksignaler går i sort, og tog standser på skinnerne.
I den nærmeste fremtid vil en gigantisk solstorm ramme Jorden på samme vis, som det skete i 1859. Og så bryder helvede løs. Michio Kaku, amerikansk teoretisk fysiker
Dette blackout oplevede Canada den 13. marts 1989, da en solstorm brød gennem Jordens magnetfelt og fik elnettet i byen Québec til at kollapse, så seks millioner canadiere stod uden strøm i flere timer.
Men en gigantisk solstorm gør ikke kun skade nede på landjorden. Den vil også kortslutte de mange satellitter, der kredser om Jorden og leverer alt fra tv-signaler, telefoni og GPS-navigation til vigtige data om vejret og miljøet.
Kan man forudsige en solstorm?
I dag er vi heldigvis langt bedre rustede til at tage de rette forholdsregler, hvis en solstorm skulle ramme.
Siden 1996 har rumsonderne Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) og Advanced Composition Explorer (ACE) overvåget Solens overflade for bl.a. at advare elselskaber om, at en potentielt farlig solstorm har kurs mod Jorden. Et sådant varslingssystem gør det muligt at afbryde satellitter og lukke dele af elnettet ned, inden solstormen rammer.
I 2012 registrerede rumsonderne en kraftig solstorm, som lige netop passerede forbi Jorden. Havde soludbruddet fundet sted blot en uge tidligere, ville vi ifølge NASA være blevet ramt af den “største solstorm siden Carringtonbegivenheden i 1859”.
Den 23. juli 2021 eksploderede Solens overflade og sendte den største solstorm i nyere tid mod Jorden. Solstormen undgik dog Jorden. Var solstormen opstået en uge før ville følgerne dog have været katastrofale.
Ifølge den amerikanske teoretiske fysiker Michio Kaku er det dog kun et spørgsmål om tid, før en solstorm af den kaliber rammer Jorden.
Som han formulerede det til den britiske avis Express i 2019: “Det ydre rum er selvfølgelig kæmpestort, men en eller anden dag i den nærmeste fremtid vil en gigantisk solstorm ramme Jorden på samme vis, som det skete i 1859. Og så bryder helvede løs.”
Fakta om solstorme
Størrelse
Solpletter, der varsler kommende soludbrud, er på størrelse med Jorden, men kan variere mellem 4.000 og 50.000 km i diameter
Hastighed
En solstorm har en hastighed på omkring 400 km/s, når den har rejst de 150 millioner km. fra Solen til Jorden.
Temperatur
Soludbruddenes gigantiske eksplosioner skaber flammer større end Jorden, som har en temperatur på op mod 100 millioner K.
Styrke
Solen følger normalt en 11-års cyklus, hvor der frem til cyklussens klimaks optræder flere og flere solpletter. Her er aktiviteten på Solens overflade kraftigst og risikoen for solstorme størst. Den seneste cyklus toppede i 2012.
Risiko
En undersøgelse fra 2016 viser, at Solen sandsynligvis kan danne soludbrud, der er 10.000 gange kraftigere end det i 1859. Disse såkaldte ‘superflares’ vil i følge forskerne opstå engang hvert tusinde år.