Solenhar et konstant skiftende magnetfelt. Indimellem frigives en del af den magnetiske energi i kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme, specielt når de skaber problemer her på Jorden.
Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof ud i rummet, og hvis skyen af varme gasser med tilhørende magnetfelt (en såkaldt koronal masseudkastning) rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt.
Disse forstyrrelser er størst i nærheden af polerne, hvor de giver anledning til ekstra flot polarlys, men også kan inducere fejlstrømme i elektriske kredsløb.
Lange højspændingslinjer er særligt udsatte, og således mistede seks millioner canadiere strømmen den 13. marts 1989, da elnettet i Québec kollapsede efter et soludbrud.
Radiokommunikationen og signaler for gps-systemet kan blive forstyrret i dagevis, og elektronikken i satellitter og rumsonder er også i farezonen. Derfor kan en meget voldsom solstorm få store konsekvenser.
Myndighederne sørger for at overvåge Solens aktivitet og giver et varsel, hvis en solstorm er på vej til at ramme Jorden, så elselskaber fx kan nå at frakoble sårbare transformerstationer.
Læs også: Hvordan opstår en storm?
