NASA-fartøj fanger solformørkelse i rummet
NASA’s SDO-satellit har netop indfanget de spektakulære billeder af en delvis solformørkelse i rummet - og du kan få lov at kigge med.

SDO-satellitten er 4,5 meter høj og vejer 3100 kg.
Hold øje med Solens aktivitet alle ugens dage - hvert eneste sekund.
Sådan lyder jobbeskrivelsen for NASA-satellitten Solar Dynamics Observatory,der siden 2010 har ligget i kredsløb om Solen.
Og selvom det måske lyder som nogle lange dage på kontoret, sker det alligevel, at den opfanger noget, der får astronomerne til at springe op ad stolene.
Det skete torsdag den 25. maj, hvor satellitten indfangede en delvis solformørkelse i rummet, da Månen tog en tango ind foran Solen.
NASA frigiver animation
Formørkelsen varede næsten en time fra omkring klokken 20.30 dansk tid, hvor Månen på formørkelsens højeste dækkede hele 89 procent af Solens glohede overflade.
Det har fået NASA til at frigive en lille animation, der hurtigt viser den astronomiske særforestilling, som den så ud fra SDO-satellitten.
Du kan se den herunder: