Det sker kun et givent sted på Jorden hvert 360. år.
Denne tirsdag aften var det i en smal bræmme over Argentina og Chile, at vi jordboere kunne fryde os over himmellegemernes dans, da Månen gled ind og blokerede Solens lys totalt.
Det Europæiske Sydobservatorium (ESO), der driver La Silla, inviterede i anledning af observatoriets 50-års-jubilæum en eksklusiv skare på plads til deres livs solformørkelse i den teleskop-spækkede ørken.
Teleskoperne ved La Silla var bl.a. med til at indfange det første billede af et sort hul og afsløre den jordlignende exoplanet Proxima b.
Nyd den totale solformørkelse her:
Observatorie sikrede udsynet
Udsigten fra bjergknolden med La Sillas teleskopkupler var eminent. La Silla ligger i verdens tørreste ørken, Atacama, hvor skydækket normalt er ultratyndt eller ikke-eksisterende. Ørkenen kan bryste sig af over 300 skyfri nætter om året.
Kameraer var kørt i stilling
Der var ikke længe til. Linsen ventede på, at et fuldstændig forudsigeligt og alligevel ufatteligt sceneri ville udfolde sig på himlen. To og en halv time: Det var tiden, som månen ville bruge på at passere forbi solen. Den totale solformørkelse derimod ville kun tage to minutter. Og så skete det. 3, 2, 1...
Månen banede sig vej
Jordens måne arbejdede sig over himlen. Ufortrødent. Den forsøgte ihærdigt at stjæle Solens spotlight.
Diamantringen
Og i et ganske kort øjeblik lykkedes det Månen at overtage. Det lykkedes den at vende rundt på dag og nat, og beskuerne så en glødende, sort sol i form af en total solformørkelse - en såkaldt "total eclipse".
Solformørkelser er altid forskellige. Her på billedet ses "diamantringen". Den lysende perle allernederst i solformørkelsen er diamanten, mens resten udgør ringen.
Alting har en ende
Men allerede efter få sekunder tog Solen over igen. Og gæsterne på La Silla-observatoriet kunne ånde lettet op - vel vidende, at en lignende solformørkelse først vil komme på de kanter om 360 år.
Total solformørkelse er et kosmisk lykketræf
Når de begejstrede solformørkelses-jægere i Atacamaørkenen kunne nyde den totale udviskning af Solen, var det lidt af et kosmisk lykketræf.
En total solformørkelse opstår, når Månen placerer sig præcis mellem Jorden og Solen og dækker for hele solskiven.
At Månen kan blokere for Solen skyldes det usandsynlige sammenfald, at Solen er ca. 400 gange større end Månen, men samtidig befinder sig ca. 400 gange længere væk fra Jorden.
Det betyder, at Solen fylder lige så meget på himlen som Månen – og at Månen derfor kan blokere Solen fuldstændigt.
Den totale solformørkelse opleves dér, hvor Månen kaster sin helskygge ned på Jorden, den såkaldte umbra (sort markering). I de nærliggende områder vil solformørkelsen kun være delvis, da jordoverfladen befinder sig i Månens halvskygge eller penumbra (grå markering).