Uranus: Isgiganten

Vidste du, at planeten Uranus er den planet i Solsystemet, som har den koldeste atmosfære? Vi har samlet 10 fakta om Uranus her på siden.

Shutterstock

Uranus er en gasplanet uden fast overflade. Sammen med Neptun består den af lidt andre gasser end Jupiter og Saturn. Derfor kaldes Uranus og Neptun ofte isgiganter. Vi har her samlet 10 fakta om den syvende planet i Solsystemet fra Solen.

1.Hvad består Uranus af?

Uranus består primært af hydrogen og helium, men den store blå gasplanet indeholder også en del vand, ammoniak og metan.

Uranus måler 50.724 km i diameter. Planeten er dermed den tredjestørste planet i vores solsystem målt ud fra diameter. Uranus' radius er 25.362 km, og Uranus’ masse er 8.681 × 10^25 kg, hvilket er 14 gange mere end Jorden.

2. Afstand til Uranus

Uranus
© Shutterstock

Uranus' afstand til Solen er ca. 3 mia. km, hvilket er 19 gange længere væk fra Solen, end Jorden er. Da Uranus kredser i en bane omkring Solen, som ikke er helt cirkulær, varierer afstanden mellem Uranus og Solen. Afstanden fra Uranus til Jorden varierer også mellem ca. 2,5 mia. km og 3,1 mia. km.

Uranus bruger 84 år på sin rundtur omkring Solen, og det tager sollyset 2,65 timer at nå til Uranus. Til gengæld roterer Uranus hurtigt. En dag på planeten varer kun 17 timer.

3. Den koldeste atmosfære i Solsystemet

Uranus er den planet i Solsystemet, der har den koldeste atmosfære, hvor temperaturen kan falde ned til minus 224 grader.

Uranus' atmosfære består 83 % brint, 15 % helium og 2 % metan. Der er desuden spor af ammoniak, ætan, acetylen, kulilte, vand og svovlbrinte.

4. Uranus ligger ned og roterer om sig selv

Uranus ringe
© SHUTTERSTOCK

Planeten roterer om sig selv ligesom andre planeter, men i modsætning til andre planeter roterer Uranus om en akse, der næsten ligger ned.

Derfor har Uranus sine poler der, hvor andre planeter har deres ækvator.

5. Uranus ringe

Uranus er, ligesom Saturn, omgivet af ringe, men de er langt sværere at få øje på. Uranus ringe blev opdaget i 1977.

Astronomer går ud fra at Uranus har 13 ringe i alt, og at de bliver holdt tilbage af tyngdekraften fra såkaldte hyrdemåner, hvoraf der indtil videre kun er observeret to - Cordelia og Ophelia - som begge blev opdaget af Voyager 2.

I maj 2007 lykkedes det ved hjælp af et kraftigt Keck II-teleskop på Hawaii at observere Uranus’ ringe direkte fra siden. Fra denne vinkel fremstår de blot som en streg, og det er kun hvert 42. år, ringene kan observeres på denne måde fra Jorden.

Observation viste, at ringene langt fra er uforanderlige. Sammenlignes observationerne med de observationer, Voyager 2-sonden foretog i 1986, da den passerede Uranus, fremgår det bl.a. tydeligt, at ringene tættest på planetens overflade er blevet kraftigere, og at der nu findes materiale i områder, der før var helt tomme.

6. Uranus er en ensartet planet

Den eneste sonde, der har besøgt Uranus, er Voyager 2, som fløj tæt forbi i 1986. Voyager 2 studerede Uranus’ atmosfære og det vejrsystem, som bliver skabt af den liggende rotation. Et vejrsystem som blandt andet betyder, at vindhastighederne på Uranus kan komme op på 900 km/t.

Voyagers 2's billeder viste i øvrigt Uranus som en meget ensartet planet. Man kan ane ekstremt svage skybånd på Uranus, men de er langt mindre udprægede end på de andre to gasplaneter.

7. Uranus' måner

Uranus måner

Uranus har 27 måner. Miranda, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon er de største.

© SHUTTERSTOCK

Uranus har 27 måner, som kredser omkring planeten. Alle Uranus' måner er dækket af is på overfladen. De fem største måner er Miranda, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon.

Uranus største måne, Titania, er skrammet og furet på kryds og tværs af enorme kløfter.

8. Det regner med diamanter på Uranus

Længe har forskere haft teorier om, at der kan falde regn af diamanter på Uranus og Neptun.

Forskere fra Storbritannien, USA og Tyskland har genskabt forholdene, som de er på planeterne Uranus og Neptun. Resultatet er, at det sandsynligvis regner med diamanter på de to store gasplaneter.

Som nævnt tidligere, består planeternes atmosfære primært af brint og helium, men der er også betydelige mængder af metan. Ved at presse metan sammen til et tryk på over 100.000 atmosfære og en temperatur på over 3000 grader i en særlig beholder lykkedes det forskerholdet at gøre metan flydende.

Da forskerne efterfølgende belyste den glasklare væske med en laser, blev der dannet en mængde små sorte partikler. Det var kulstoffet i metanet, som var blevet til diamanter.

Forskerne mener, at diamanter falder som regndråber ned mod planetens centrum.

9. Første planet i tusind år

Hvem opdagede Uranus

Den britiske astronom William Herschel opdagede Uranus

© SHUTTERSTOCK

Uranus er den første planet som blev opdaget i historisk tid. Siden oldtiden havde man udover Jorden kendt de fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn.

Den 13. marts 1781, flere tusind år efter, blev endnu en planet opdaget, da den britiske astronom William Herschel opdagede Uranus.

10. Kongen giver navn til planeten

Opdageren af Uranus, William Herschel, ville navngive planeten ‘Georgian Sidus’, som betyder Georges stjerne efter King George III.

Andre astronomer ville dog fastholde traditionen om at navngive efter den romerske og græske mytologi.

Valget faldt derfor på den græske gud Uranus, himmelguden, som er far til Saturn i den græske mytologi. Uranus oprinder af det græske ord ‘ouranus’, som betyder ‘himlene’.

Læs også:

Mercury_solar system theme
Merkur

Merkur: Planeten uden årstider

5 minutter
Solsystemet

Uranus’ ringe forandrer sig

1 minut
Uranus måner
Solsystemet

To ukendte måner fundet om Uranus

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!