Uranus’ ringe forandrer sig

Ved hjælp af det kraftige Keck II-teleskop på Hawaii lykkedes det i maj 2007 at observere Uranus’ ringe direkte fra siden. Fra denne vinkel fremstår de blot som en streg, og det er kun hvert 42. år, at ringene kan observeres på denne måde fra Jorden.

Ringene blev først opdaget i 1977. Astronomer har derfor ikke tidligere haft mulighed for at gennemføre lignende observationer, og de nye billeder har givet helt ny viden om ringene. De er nemlig langtfra så uforanderlige, som man kunne tro. Ved at sammenligne de nye billeder med observationer foretaget af Voyager 2-sonden, der passerede forbi Uranus i 1986, fremgår det bl.a. tydeligt, at ringene tættest på planetens overflade er blevet kraftigere, og at der nu findes materiale i områder, der før var helt tomme.

Astronomerne går ud fra, at Uranus’ i alt 13 ringe bliver holdt på plads af tyngdekraften fra såkaldte hyrdemåner, men indtil videre er der kun observeret to af disse, nemlig Cordelia og Ophelia, der begge blev opdaget af Voyager 2. Man regner med, at der er flere af disse hyrdemåner, men da de er forholdsvis små og mørke, er de særdeles svære at se. Imidlertid kan de nye billeder måske afsløre flere måner. Når man ser ringene lige netop fra siden, er forholdene nemlig optimale for at opdage nye måner. Det skyldes, at ringenes genskin, som normalt er langt kraftigere end hyrdemånernes, er svagest i denne position.