Venus har flået kappen af Merkur

Solsystemets inderste planet har en unormalt stor jernkerne sammenlignet med de andre klippeplaneter. Nye computersimulationer kan omsider forklare, hvordan det er gået til.

Solsystemets inderste planet har en unormalt stor jernkerne sammenlignet med de andre klippeplaneter. Nye computersimulationer kan omsider forklare, hvordan det er gået til.

NASA

Britiske forskere har endelig fundet en løsning på et af Solsystemets største mysterier.

Astronomer har i årtier undret sig over, at Merkur har en enorm jernkerne i forhold til planetens størrelse.

Kernen udgør 70 procent af massen, og det er en langt større andel end hos Venus, Jorden og Mars.

Forskerne har tidligere forklaret det med, at Merkur har mistet en del af sin kappe i sammenstød med andre kloder, men den teori holder ikke.

Rumsonden Bepi Colombo forlod Jorden i 2018. Efter planen vil den nå Merkur i 2025, hvor den skal undersøge planetens geologi.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Tyngekraften flåede lagene af

Målinger fra MESSENGER-sonden, som kredsede om Merkur fra 2011 til 2015, afslørede, at planeten er rig på flygtige grundstoffer som kalium, og de ville være fordampet i varmen fra en kollision med en anden klode.

Nu foreslår astrofysikere fra University of Cambridge i England i stedet, at Merkur er blevet frarøvet en stor del af sine ydre lag i nogle meget tætte passager med Venus.

I Solsystemets barndom havde planeterne ikke de omløbsbaner, vi kender i dag.

Afstanden mellem de to planeters baner kan have været mindre, så Merkur gentagne gange er passeret helt tæt forbi Venus, men uden at de to kloder er stødt sammen.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Venus

  • Diameter: 12.102 km
  • Kernens diameter: Ca. 6000 km
  • Kernens andel af planetens samlede vægt: Ca. 30 pct.
© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Merkur

  • Diameter: 4879 km
  • Kernens diameter: Ca. 3600 km
  • Kernens andel af planetens samlede vægt: Ca. 70 pct.

Ved passagerne har tyngdekraften fra Venus flået det meste af kappen af Merkur, og derfor har planeten i dag en meget tynd kappe i forhold til kernen.

Teori afprøvet i computersimulationer

Forskerne har efterprøvet deres teori i computersimulationer, som viste, at bare fire tætte passager mellem planeterne var nok til at give Merkur sin nuværende stoffordeling.

Forskerne tog udgangspunkt i, at Merkur før passagerne havde et jernindhold på 30 procent, som svarer til indholdet i de ældste kendte sten i Solsystemet.

Tætte passager mellem de to inderste planeter har flyttet en stor del af Merkurs kappe til Venus.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Banerne ligger tæt

I Solsystemets barndom for 4,5 mia. år siden er Merkurs (tv) og Venus’ (th) baner tættere på hinanden end i dag.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Merkur overhaler

Merkur kredser hurtigst, så den “overhaler” Venus. Tyngdekraften får planeterne til at trække i hinanden.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Venus vinder kampen

Den tungere Venus vinder tyngdekræfternes kamp og flår en stor del af Merkurs kappe til sig.

© Thinkstock/NASA/Nicolle Rager Fuller/NSF/JPL/ATG medialab/ESA

Merkur bliver mindre

Merkur samler resterne af sin kappe igen. Planeten er nu mindre, men har stadig sin store jernkerne.

Teorien kan ikke bevises ved at undersøge Venus.

Dens masse er ti gange så stor som Merkurs, og det gør det svært at finde spor af det stjålne materiale.

Til gengæld håber forskerne at blive klogere, når rumsonden BepiColombo når frem til Merkur i 2025, hvor den kan tage nye målinger af grundstoffordelingen i planetens overflade.