Venus har stadig aktive vulkaner

En ny computermodel over vulkaners udvikling har sammen med 25 år gamle radarmålinger overbevist forskerne: Der er stadig aktiv vulkanisme på den livsfjendtlige planet.

En ny computermodel over vulkaners udvikling har sammen med 25 år gamle radarmålinger overbevist forskerne: Der er stadig aktiv vulkanisme på den livsfjendtlige planet.

Peter Rubin/JPL-Caltech/NASA

Venus har fået øgenavnet “Jordens onde tvilling”, fordi planetens miljø er et rent helvede sammenlignet med vores.

Når det gælder størrelse og masse, er de to planeter meget ens, men på overfladen af Venus ligger temperaturen på over 400 °C, og trykket svarer til at befinde sig en kilometer under havoverfladen på Jorden.

Overfladen på Venus er fuld af vulkankratere, men det har hidtil været umuligt at afgøre, om der er aktive vulkaner imellem dem.

© JPL/NASA

Voldsom vulkanisme har i Venus’ fortid udledt store mængder CO2, som har bidraget til en løbsk drivhuseffekt og dermed til det livsfjendtlige miljø, men astronomerne har hidtil været usikre på, om der stadig er aktive vulkaner.

Nu har et hold forskere fra Swiss Federal Institute of Technology i Schweiz fundet beviser, som tyder på, at svaret er ja.

Voldgrav afslører aktive vulkaner

Forskerne benyttede computersimulationer til at undersøge, hvordan et vulkankrater på Venus ændrer sig over tid.

Simulationerne viste, at hvis en vulkan har været i udbrud inden for en periode på en million år, vil den bære særlige kendetegn i form af en forhøjning uden om en ringformet voldgrav.

En computermodel over vulkaners livscyklus på Venus har hjulpet forskerne til at afgøre, om de er aktive.

© Ken Ikeda Madsen

1. Ung vulkan går i udbrud

En ung vulkan i voldsomt udbrud vil først skabe et forhøjet plateau af flydende lava, som strømmer op fra planetens kappe. Lavaen skaber en vold af materiale fra det yderste lag, skorpen.

© Ken Ikeda Madsen

2. Voldgrav viser aktivitet

I op til en million år efter det store udbrud kan vulkanen stadig være aktiv. I denne periode opstår der en karakteristisk voldgrav mellem volden og det flydende plateau af lava.

© Ken Ikeda Madsen

3. Vinden sletter alle spor

Efterhånden som lavastrømmen dør ud, slukkes vulkanen. Voldgraven på overfladen viskes med tiden ud af blæsten i den tykke atmosfære, så kun en flad ringvold er tilbage.

Forskerne gik derefter på jagt efter spor af voldgrave på de radarbilleder, som NASA’s Magellan-rumsonde optog fra 1990 til 1994, mens den var i kredsløb om Venus.

Lava sletter meteorkratere

Dengang afslørede billederne, at lavastrømme gennem tiden har fornyet planetens overflade og fx slettet næsten alle spor af meteornedslag. Det skete senest for 300-600 millioner år siden, men processen foregår stadig, viser de nye schweiziske undersøgelser.

Ved 37 vulkaner fandt forskerne de særlige voldgrave, som tyder på, at de stadig er aktive.

Radarbilleder viser, at mindst 37 af vulkanerne på Venus er omkranset af en voldgrav (røde prikker), som tyder på, at de stadig er aktive.

© Anna Gülcher et al.

Den nye opdagelse kan hjælpe til at løse gåden om, hvorfor Venus udviklede umulige livsvilkår, mens Jorden blev livets planet.

© Shutterstock

Tvillingeplaneter gik hver sin vej

Jorden og Venus blev født med næsten samme størrelse og masse, men mens vores planet blev en livgivende oase, udviklede Venus et livsfjendtligt klima på grund af en løbsk drivhuseffekt.

Jorden

Diameter: 12.746 km
CO2 i atmosfæren: 0,038 procent
Overfladetemperatur: 14 °C
Overfladetryk: 1013 hPa

Venus

Diameter: 12.104 km
CO2 i atmosfæren: 96 procent
Overfladetemperatur: 464 °C
Overfladetryk: 92.000 hPa