Liv på Venus
Planeten Venus kaldes nogle gange Jordens søsterplanet, men ligheden gælder kun planeternes størrelse og masse. På overfladen af Venus er der som i en bagende varm trykkoger.
Men nu har forskere måske fundet spor af liv på venus. I Venus' skyer, har de fundet gasarten fosfin, der her på Jorden bliver produceret af mikrober.
Gasarten kan enten være spor af liv eller resterne en kemisk proces, vi endnu ikke kender til, forklarer forskerne i undersøgelsen, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature.
"Da vi så de første tegn på fosfin omkring Venus, fik vi et chok", siger professor i astronomi Jane Greaves, der har stået i spidsen for udgivelsen.
Opdagelsen er gjort på baggrund af observationer med James Clerk Maxwell-teleskopet og ALMA-teleskopet.
Venus' skylag ligger i 50-80 kilometers højde og består primært af svovldioxid og svovlsyre, men under den er Venus en klippeplanet og har en fast overflade ligesom Jorden.
Venus' temperatur på overfladen ligger i gennemsnit på omkring 460 grader, og det gør planeten til Solsystemets varmeste planet.
Atmosfæren på Venus
Varmen kommer fra Solen og holdes fast på planeten af en meget tyk atmosfære. Atmosfæren på Venus består af 96% kuldioxid, og derfor har Venus en meget høj drivhuseffekt.
Venus har ingen måner. Til gengæld findes der mere end 1000 vulkaner med en diameter på over 20 km. En af Jordens største vulkaner, Mauna Loa, har til sammenligning en diameter på blot 3-5 km.
På Venus er der tryk som på havets bund
Venus’ tykke atmosfære betyder, at trykket på overfladen af planeten er 92 gange højere end ved Jordens overflade. Det svarer til det tryk, man finder 900 meter under havets overflade på Jorden.
Øverst i Venus’ atmosfære ligger et lag af svovlsyreskyer, som indhyller planeten og gør det umuligt at se overfladen udefra uden brug af radar.
Hvorfor roterer Venus så langsomt?
Venus er den eneste planet i Solsystemet, hvis døgn er længere end dens år. Et døgn på Venus, dvs. tiden det tager Venus at dreje om sin egen akse, svarer til 243 døgn på Jorden. Hvorimod et år på Venus, dvs. tiden det tager Venus at kredse en gang rundt om Solen, svarer til 225 døgn på Jorden.
Som om det ikke er nok, roterer Venus "baglæns", da den bevæger sig om sin egen akse i modsat retning af bevægelsen om Solen.
Forklaringen skal sandsynligvis findes i de enorme sammenstød, som Venus i lighed med Jorden og alle de andre planeter var udsat for, da Solsystemet var ungt. Dengang bestod det af langt flere planeter, som hyppigt stødte ind i hinanden.
Sandsynligvis har Venus oprindeligt roteret nogenlunde som Jorden, inden et gigantisk sammenstød med en anden planet bremsede rotationen
Sonder kan ikke holde til miljø på Venus
Rumsonder har besøgt planeten Venus lige siden rumalderens begyndelse. Faktisk var Venus den første planet, der blev besøgt af en sonde. Allerede i 1961 sendte russerne en sonde mod Venus, men det blev amerikanske Mariner 2, som udførte de første målinger.
Der er dog store udfordringer forbundet med at nærme sig Venus. Sollyset er næsten dobbelt så stærkt som på Jorden, og det er derfor nødvendigt at afkøle rumsonden, da dens instrumenter ellers bliver ødelagt af varmen.
Problemerne er selvsagt endnu større, når astronomer vil landsætte deres instrumenter på overfladen.
Atmosfæren er tæt og fuld af kuldioxid, og kombinationen skaber en drivhuseffekt, som kan bringe overfladens temperatur op på 480 grader celsius. Desuden er trykket 90 gange så stort som på Jordens overflade.
Set i det lys, er det en stor bedrift at få et landingsfartøj til at virke i bare en time på Venus.
Sonder i kredsløb kortlægger Venus
Udfordringerne er imidlertid ved at blive overvundet, og i dag kan astronomer studere overfladen på Venus uden at lande.
Der er skabt nogle imponerende gode kort ved hjælp af radar, og en rumsonde som Venus Express, der i øjeblikket kredser om planeten, kan til en vis grad “se” overfladen ved at observere i særlige bølgelængder.
Venus' overflade - har Venus Express afsløret - består af et tørt ørkenlandskab med skarpe klipper. Indimellem bliver overfladen fornyet af lava fra vulkanudbrud.
Det næste skridt bliver sandsynligvis at lade balloner drive rundt i det tætte skylag, der ligger omkring Venus. På den måde kan forskere undersøge en teori om, at der findes mikroorganismer i skylaget, hvor temperaturen er langt lavere end på overfladen.
Liv på Venus
Den høje gennemsnitstemperatur på 464 grader gør det usandsynligt, at der findes liv (som vi kender det) på Venus. Men går vi et par milliarder år tilbage i tiden, var Venus sandsynligvis en beboelig planet med milde temperaturer, lune vinde og skvulpende havvand, som vi kender det på Jorden i dag.
Det mener en gruppe forskere fra blandt andet Planetary Science Institute i Tucson. Ved hjælp af en række nye computersimulerede klimamodeller, der hver især tager forbehold for forskellige faktorer - som dagslænge og solenergi - har de fundet frem til, at Venus sandsynligvis var beboelig indtil for tre milliarder år siden.
Og den opfattelse er dette forskerhold ikke ene om. I årevis har forskere antydet, at planeten gemmer på en mere venligsindet fortid, da den blandt andet ligner Jorden i størrelse og består af stort set det samme klippemateriale.
Der er dog et forbehold: De nye klimamodeller tager nemlig udgangspunkt i, at Venus drejede med samme hastighed som i dag – og det mangler der stadig bevis for.