Sorte huller

Sorte huller: Når en gigantisk stjerne eksploderer, og kernen kollapser til en lille sort plet. De er umulige at se men vejer nok til at opsluge alt omkring sig. Sorte huller er mindesmærker fra døde kæmpestjerner, men de er også spektakulære fænomener i sig selv. Illustreret Videnskab guider dig gennem de sorte huller.

Sorte huller
© Shutterstock
Sorte huller

Sorte huller har så stor en massekoncentration, at intet kan undslippe det - ikke engang lyset.

© Shutterstock

Fakta om sorte huller

Sorte huller blev første gang beskrevet af Albert Einsteins generelle relativitetsteori i 1915.

Det var dog først i 1971, astronomer for første gang opdagede et sort hul. Det skete ved hjælp af røntgensatellitten Uhuru, som målte stærk varierende stråling fra røntgenkilden Cygnus X-1, der viste sig at have en stor massekoncentration på et lille område. Forklaring på observationerne var derfor, at Cygnus X-1 indeholder et sort hul.

Selvom observationer i dag fortæller os, at sorte huller eksisterer, bliver de betragtet som universets mest mystiske objekter. Tæt på et sort hul er tyngdekraften så stærk, at selv lyset med dets hastighed på 300.000 km/s ikke kan slippe væk.

Sorte huller suger simpelthen alt lys til sig, og derfor kan de ikke ses.

Forskerer kæmper med at bevise, at de sorte huller eksisterer. Måden at finde dem på er ved at studere den effekt, de har på omgivelserne.

 

Hvordan opstår sorte huller? 

Når stjerner kollapser under deres egen tyngdekraft, opstår sorte huller. Det er såkaldte røde superkæmper, der er flere hundrede gange større end Solen, som falder sammen og eksploderer i en supernova.

De fleste forskerer mener, at der i det sorte huls centrum findes en såkaldt singularitet, som ikke er større end et punkt.

Singularitet er et sted i tid og rum, hvor en eller flere fysiske størrelser ikke er defineret, fordi værdien af dem er uendelig stor. Massefylden på dette punkt menes at være så høj, at Albert Einsteins generelle relativitetsteori ikke længere gælder.

Hvor mange sorte huller findes der? 

Et hold astronomer fra University of California er ud fra et kompliceret regnearbejde kommet frem til, at vores galakse formentlig bugner af sorte huller - stik imod hvad astronomer tidligere troede. Der kan være op til 100 millioner sorte huller i vores galakse, Mælkevejen, alene.

 

Hvordan opstår sorte huller?
© Shutterstock

Læs mere om Sorte huller