De kom frem til, at vores galakse formentlig bugner af sorte huller, stik imod hvad astronomer troede.
Det betyder, at der kan være op til 100 millioner sorte huller i vores galakse, Mælkevejen.
2. De er mere massive, end du kan fatte
Sorte huller opstår, når såkaldte røde superkæmper, der er flere hundrede gange større end Solen, falder sammen og eksploderer i en supernova.
Et sort hul med en diameter på én cm har en masse på 3.370.000.000.000.000.000.000.000 kg - eller hvad der svarer til halvdelen af Jordens masse.
Massen giver en tyngdekraft, der er så stærk, at ikke engang lys kan slippe væk.
3. De er usynlige
Sorte huller er meget svære at observere, da intet lys undslipper dem, mens de næsten ingenting fylder i forhold til deres enorme masse.
Kun særlige teleskoper kan afsløre dem ud fra, hvordan stjerner og gasser omkring dem opfører sig.
Når et sort hul og en stjerne kredser tæt om hinanden, produceres lys med en meget høj energi, som særligt udstyr kan opfange.