Astronomer finder sorte huller fra universets barndom

Intet mindre end 83 sorte huller fra de første 800 millioner år af Universets liv. Det er, hvad japanske forskere har afsløret takket være det såkaldte Subaruteleskop på Hawaii.

Intet mindre end 83 sorte huller fra de første 800 millioner år af Universets liv. Det er, hvad japanske forskere har afsløret takket være det såkaldte Subaruteleskop på Hawaii.

Shutterstock

Astronomer fra Japan har opdaget ikke mindre end 83 meget fjerne kvasarer, som stammer helt tilbage fra universets ungdom.

En kvasar er hjertet i en meget lysstærk galakse, som drives af et supertungt sort hul i sit center, ofte med en vægt på flere millioner gange Solens masse.

Når galaksens stof nærmer sig det sorte hul, bliver det tvunget rundt i en tæt hvirvel omkring hullet. Det skaber voldsom gnidningsmodstand i stoffet, høje temperaturer og dermed også en stråling, der er så stærk, at den overdøver alt lyset fra galaksens stjerner.

De nyopdagede kvasarer blev spottet med Subaruteleskopet på Hawaii, og lyset fra de fjerneste af dem har rejst gennem rummet i over 13 milliarder år, før det er nået frem til os.

Det betyder, at lyset blev udsendt, da universet var mindre end 800 millioner år gammelt. Det har længe været en gåde for forskerne, at kvasarer overhovedet har kunnet nå at blive til på den korte tid.

750 mio. år – så ungt var universet, da den fjerneste af 83 nyfundne kvasarer udsendte det lys, vi kan se i dag.

Ud fra deres nye opdagelser har de japanske astronomer beregnet, at der generelt i universet findes én kvasar i et terningeformet område, som er en milliard lysår på hver led.

Kvasarer drives af supertunge sorte huller og udsender så meget lys, at vi kan se dem, selvom de ligger 13 milliarder lysår væk fra os.

© National Astronomical Observatory of Japan & Yoshiki Matsuoka

Sort hul

Den sorte cirkel i midten af spiralen er et sort hul.

© National Astronomical Observatory of Japan & Yoshiki Matsuoka

Kvasar

Den lille, røde plet ved pilens spids er en kvasar.

De tidlige kvasarer kan levere ny viden om forholdene i universets barndom. Ifølge big bang-modellen skete der en såkaldt reionisering, da universet var nogle hundrede millioner år gammelt.

Den betød, at atomerne, som var dannet tidligere, igen blev splittet op i protoner og elektroner.

Fordi kvasarerne er så gamle, vil det måske være muligt at se spor af reioniseringen i lyset fra dem, så forskerne kan afgøre, om teorien er rigtig, og i givet fald, hvornår reioniseringen præcis skete.