Albert Einstein forudsagde eksistensen af sorte huller for mere end 100 år siden - men alligevel ved astronomer stadig overraskende lidt om dem.
Nu har astronomer imidlertid for første gang observeret lys, der stammer fra kilder, som ligger bag ved et supertungt sort hul.
Opdagelsen bekræfter, at sorte huller har så stor tyngdekraft, at de kan bøje lys omkring sig, præcis som Einstein beskrev i sin generelle relativitetsteori.
Sort hul bøjer rumtiden
Intet lys, der strømmer ind i et sort hul, er i stand til at undslippe igen.
Når de sorte huller med deres ekstreme massetiltrækningskraft suger al slags materiale til sig, udsender de et kraftigt lys i form af røntgenstråler, der kan ses som en såkaldt korona omkring hullet.
Da astronomer fra Stanford University rettede ESAs XMM-Newton og NASAs NuSTAR-teleskop mod det sorte hul i midten af spiralgalaksen I Zwicky 1 observerede de røntgenstrålingen fra koronaen.
Men de opdagede også andre, mindre udbrud af røntgenstråler, der havde en anden farve og dermed ikke kunne stamme fra det observerbare, indsugede materiale.
Ifølge forskernes beregninger må lyset være et ekko, der stammer fra den modsatte side af det sorte hul, som ellers burde være usynligt fra Jorden.
Lys-ekko sladrer om sorte hullers bagside
En uregelmæssighed i reflekteret røntgenstråling har bragt astronomer på sporet af lys fra sorte hullers skjulte sider.
Sort hul skaber ekstreme forhold
En glohed, roterende skive af gas og materiale danner sig om et sort hul.
Magnetfelt danner røntgenstråler
Temperaturen i skiven skaber et magnetfelt – koronaen – hvis feltlinjer strækker sig 60 millioner kilometer og danner frie elektroner og siden udbrud – flares – af røntgenstråling.
Refleksion stemmer ikke
Røntgenstrålingen bliver reflekteret og kan observeres i skiven. Astronomer opdagede røntgenstråling, der ikke kunne stamme fra synlige udbrud, men i stedet er refleksioner fra det sorte huls bagside.
Dermed kan forskerne konkludere, at de sorte huller bøjer lyset omkring sig og former selve rumtiden – sammensmeltningen af de tre rumlige dimensioner og tid – og i samme åndedrag bekræfte endnu en af Einsteins forudsigelser.
Opdagelsen er offentliggjort i videnskabstidsskriftet Nature.
Nyt teleskop skal undersøge galaksers oprindelse
Nu hvor astronomer har fået et glimt af lyset fra i et sort huls modsatte side, kan de bedre kortlægge, hvordan materiale bliver suget ind.
Det øger forståelsen af sorte huller, hvordan de vokser, hvordan de optager og frigiver energi og i sidste ende, hvordan de påvirker skabelsen af galakser som vores egen Mælkevej.
Fra 2031 skal ESAs rumteleskop Athena stille endnu skarpere på de sorte hullers røntgenstråling.
