Et forskerhold fra Australien har fundet et supertungt sort hul, der har en masse på 3 milliarder gange vores egen Sol. Derved er det 500 gange større end det supertunge sorte hul, som befinder sig i hjertet af vores egen galakse.
Det nye sorte hul vokser så hurtigt, at det lyser 7.000 gange stærkere end alt lys i hele Mælkevejen til sammen. Og hvert sekund ryger en mængde materiale svarende til Jordens masse ned i denne glubske kæmpes umættelige gab.
”Kredsløbet for planeterne i vores solsystem ville alle kunne være inde i det sorte huls begivenhedshorisont – grænsen for det sorte hul, hvor intet kan undslippe,« fortæller Samuel Lei, som er en del af holdet.
En 7 milliarder lang rumrejse
Forskerne mener, at det er det hurtigst voksende sorte hul, der har eksisteret i de sidste ni milliarder år. Det supertunge sorte hul har fået navnet J1144, og dets lys har været længe undervejs for at nå os.
"Det lys, vi ser fra dette voksende sorte hul, har rejst til os i omkring 7 milliarder år," fortæller forskningsleder Christopher Onken.
Der findes andre supertunge sorte huller af samme størrelse, men de er for længst holdt op med at vokse. Derfor er årsagen til J1144’s usædvanlige lysstyrke et mysterium for forskerholdet.
”Nu vil vi gerne vide, hvorfor det her er anderledes - er der sket noget katastrofalt? Måske er to store galakser stødt ind i hinanden, og det har kanaliseret en masse materiale ind i det sorte hul,” foreslår Onken.
Sorte huller er ikke i sig selv synlige, for deres tyngdekraft er så stor, at ikke engang lys kan undslippe dem. De er observerbare, fordi støv og gasser hvirvler om dem. Gaspartiklerne varmes op og begynder at lyse kraftigt.
En illustration af en fjern kvasar. Gasser og støv brænder op af det fortærende supertunge sorte hul, hvilket skaber det kraftige lys.
Særligt kraftige er såkaldte kvasarer, som er de mest lysende objekter i universet, vi kender til. En sådan kvasar er J1144.
Det var et tilfælde, at forskerne faldt over J1144. Dens position på nattehimlen ligger uheldigt i forhold til en stor ophobning af forgrundsstjerner, der dækker for objekter i baggrunden.
"Det faktum, at noget så lyst er undsluppet de mange, mange søgninger, der er blevet foretaget gennem årene, er ret bemærkelsesværdigt," fortæller Onken.
Farvebillede fra teleskopet SkyMapper Southern Sky Survey. Den lysende blå plet er det hastigt voksende sorte hul.
Gemte sig for næsen af forskerne
Til at spotte det nye supertunge og voksende sorte hul, har forskerne brugt SkyMapper Southern Sky Survey, som er et 1,3 meter stort teleskop i Coonabarabran, New South Wales i Australien.
J1144 har en visuel størrelse på 14,5, hvilket betegner, hvor stærkt et objekt skinner for en person, der kigger fra jorden. Dette tunge sorte huls visuelle størrelse betyder, at det let kan ses fra Jorden med et godt teleskop.
Christian Wolf, en anden forsker på holdet, mener, at det sorte hul er en afviger.
»Vi er ret sikre på, at denne rekord ikke bliver slået. Vi er simpelthen løbet tør for himmel, hvor objekter som dette kan gemme sig.«
Forskerholdet har allerede observeret 80 nye kvasarer, som nu skal undersøges, men ingen af dem lyser så kraftigt som J1144. Ved at undersøge J1144 og de andre kvasarer, kan astronomerne lære mere om den spinkle gas, der driver mellem galakserne samt afsløre gasstrømmen omkring Mælkevejen.
Forskningsrapporten er endnu ikke fagfællebedømt, men det er sendt til bedømmelse ved Publications of the Astronomical Society of Australia.