Mælkevejens midte bugner af sorte huller
Røntgenteleskopet Chandra har fundet 12 sorte huller inden for en radius af 3,3 lysår fra Mælkevejens centrum.
Røntgenteleskopet Chandra har fundet 12 sorte huller inden for en radius af 3,3 lysår fra Mælkevejens centrum.
Det store sorte hul i midten af vores galakse er ikke alene. En undersøgelse tyder på, at der er en hel sværm af mindre sorte huller, som kredser om det, mens de sluger stof fra stjernerne omkring sig.
Astronomer fra Columbia University i New York, USA, har nærstuderet mere end ti års optagelser fra rumteleskopet Chandra, som måler i røntgenbølgeområdet.
Stærke røntgenkilder sladrer om sorte huller
Forskerne kan udpege flere hundrede stærke røntgenkilder, men der er 12 af dem, som skiller sig ud. Fra dem er røntgenstrålingen så stærk, at den ifølge teorierne kun kan stamme fra det ekstremt varme stof, som hvirvler rundt om et sort hul.
De 12 huller er skabt af meget store stjerner, som engang er brændt ud og kollapset under deres egen vægt. Kun stjerner, som vejer over 25 gange så meget som Solen, kan ende som sorte huller.
De nyopdagede sorte huller ligger tæt på Mælkevejens centrum inden for en radius på 3,3 lysår.
Opdagelsen bekræfter de nyeste teorier om galaksers udvikling, som siger, at en galakse på alder med Mælkevejen må bugne af stjerner, der er blevet til sorte huller, og at mange af dem med tiden bevæger sig ind mod midten.
Der bør, ifølge teorien, være tusindvis, der cirkulerer tæt om det supertunge sorte hul i Mælkevejens midte.
Kæmpehul vejer flere millioner Solmasser
Det enorme sorte hul vejer flere millioner gange Solens masse og er formentlig født tidligt i galaksens historie. Siden har det vokset sig større ved at sluge stof.
Astronomernes nye opdagelser bliver kaldt stjernemasse-sorte huller pga. deres oprindelse. De er de rene dværge i forhold til mastodonten i midten af vores galakse.