NASA/ESO

Mælkevejens sorte hul er på streng diæt

Det sorte hul i hjertet af Mælkevejen bruger 270 mio. år på at sluge den samme mænge stof, som andre sorte huller sluger på et par dage. Det viser ALMA-teleskopets første glimt af hele det sorte huls såkaldte roterende skive.

Det sorte hul, som findes midt i vores galakse, har ikke ret meget at leve af. I forhold til de forslugne monstre, astronomerne kan se i hjertet af andre galakser, tager Mælkevejens sorte hul næsten intet føde til sig.

Sorte huller afslører sig selv ved at være omgivet af en såkaldt tilvækstskive af stof, som roterer ind mod hullet og gradvist bliver opslugt.

Hidtil er det kun lykkedes at se nogle meget varme gasser omkring Mælkevejens sorte hul, men ved hjælp af ALMA-teleskopet i Chile har astronomer endelig fået det første glimt af hele den roterende skive.

270 mio. år – så lang tid vil det tage Mælkevejens sorte hul at sluge en mængde stof, som svarer til Solens vægt. Andre sorte huller kan gøre det på et par dage.

Astronomerne indstillede teleskopet til at lede efter gasser, som var ca. 10.000 grader varme. Det lyder af meget, men er faktisk kolde gasser sammenlignet med dem, der findes omkring andre sorte huller.

Nu viste teleskopets billeder gasser, som er på vej væk fra os, og gasser, som bevæger sig hen mod os – præcis som det skal være, når vi betragter en roterende skive af gas fra siden.

Nye billeder fra ALMA-teleskopet viser de gasser, som kredser om det sorte hul i Mælkevejens centrum, og som gradvist bliver opslugt. De røde gasser på vej væk fra os, og de blå gasser på vej hen mod os.

© NASA/ESO

Ved hjælp af billederne kunne forskerne også beregne massen af tilvækstskiven. Den er på mindre end 0,00001 gange Solens masse, hvilket er ganske lidt sammenlignet med vægten af selve det sorte hul, som er ca. fire millioner solmasser.

Det betyder også, at Mælkevejens sorte hul kun tager meget lidt på i vægt, nemlig 0,00000000027 solmasser om året.

Det sorte hul er med andre ord på en streng diæt sammenlignet med de mest aktive sorte huller, astronomerne kender til, som kan sætte mere end hundrede solmasser til livs om året.