Astronomer og rumentusiaster verden over venter lige nu i spænding på det pressemøde, The European Southern Observatory (ESO) har indkaldt til onsdag den 10. april.
Der er endnu ingen melding om, hvad organisationen vil fremlægge på pressemødet, men alt peger på, at det første billede af et sort hul nogensinde, vil blive præsenteret.
Projekt leder efter sorte huller
I indkaldelsen til pressemødet skriver ESO, at de første resultater fra det gigantiske teleskopsamarbejde Event Horizon Telescope vil blive fremlagt.
Og det er grunden til, vi sandsynligvis kommer til at se et sort hul. Som navnet antyder stiller teleskopet skarpt på den del af et sort hul, vi kan se – den såkaldte begivenhedshorisont.
Sorte huller er i sig selv usynlige. Deres masse er så stor, at intet kan undslippe deres tyngdekraft. Heller ikke lys. Begivenhedshorisonten er den sidste grænse for, hvornår lys og stof kan undslippe, og derfor er det her, astronomer fokuserer deres kræfter.
Vi har endnu ikke set et sort hul. Men astronomer har regnet sig frem til, hvordan de sandsynligvis ser ud.
Det sorte huls masse er samlet i ét punkt uden udstrækning.
Begivenhedshorisonten er den grænse, hvor stof og lys ikke kan undslippe hullets tyngdefelt.
En skive af støv og gasser roterer om den såkaldte begivenhedshorisont.
Jetstrømme af ladede partikler bliver sendt vinkelret ud fra skiven i aktive supertunge sorte huller, hvor hullet stadig sluger masser af gas, støv og stjerner.
Otte teleskoper ser bedre end et
Event Horizon Telescope er ikke ét teleskop. Det består af otte af verdens største radioteleskoper, der arbejder sammen om at se ind til kanten af det supermassive sorte hul i centrum af Mælkevejen.
Teleskoperne er synkroniserede med atomure, og fungerer i praksis som ét stort radioteleskop med en disk på størrelse med Jorden. Effekten er så kraftig, at Event Horizon Telescope kan se et æble på Månens overflade – og helt ind i centrum af Mælkevejen.
Superteleskoper arbejder tæt sammen
Otte teleskoper arbejder bedre sammen end et. Det er princippet bag teleskopnetværket Event Horizon, hvor teleskoper fra hver sin ende af verden arbejder sammen om at se det usynlige:
HAWAII
James Clerk Maxwell-teleskopet
- Diameter: 15 meter
Submillimeter Array
- Diameter: Otte koordinerede 6-metersteleskoper
VESTKYSTEN
Large Millimeter-teleskopet, Mexico
- Diameter: 50 meter
Submillimeter-teleskopet, Arizona
- Diameter: 10 meter
CHILE
Atacama Large Millimeter Array (ALMA)
- Diameter: 54 teleskoper på 12 meter og 12 teleskoper på 7 meter
Atacama Pathfinder Experiment
- Diameter: 12 meter
SPANIEN
Iram 30-M-teleskopet
- Diameter: 30 meter
ANTARKTIS
South Pole-teleskopet
- Diameter: 10 meter
Støv blokerer udsyn
Mælkevejens centrum, hvor det sorte hul befinder sig, er indhyllet i en sky af støv og gas, som blokerer for lys og stråling, og derfor kan vi ikke se begivenhedshorisonten med optiske teleskoper, der opfanger lys.
Radiobølger med en bølgelængde på omkring en millimeter kan dog trænge gennem det tætte slør. Men når bølgerne når frem til Jorden, bliver de absorberet af vand i atmosfæren.
Det gør dem næsten usynlige. Men fordi Event Horizon Telescope er så kraftigt, vil det kunne opfange de små bølger, og dermed løfte sløret for vores galakses centrum.
De i alt 66 radioteleskoper i Chiles Atacamaørken – kendt som ALMA – opfanger elektromagnetisk stråling, derunder lys. På den måde kan de afkode sammensætningen af fremmede kloders atmosfærer.
Du kan selv følge med
Og nu vil ESO altså fremlægge det store teleskop-samarbejdes første resultater, ved en stort anlagt begivenhed.
Du kan selv følge med i pressemødet på onsdag d. 10. april klokken 15 dansk tid.
Til formålet har ESO oprettet en YouTube-video, der streamer live fra pressemødet.
Følg med her: