“Som fysiker får jeg lov til at lege med universets regler”

En aften i 2020 sad Albert Sneppen på et tag og forklarede sin ven, hvordan et roterende sort hul ville se ud på himlen.

Et sort huls enorme tyngdekraft betyder, at lys hvirvles rundt om hullet igen og igen. Astrofysikere har konstateret, at hver gang, betragteren flytter blikket 500 gange tættere på et sort hul, dukker et nyt spejlbillede af lyset op.

I princippet kan du altså se et spejlbillede af dig selv 500 km fra kanten af et roterende sort hul, samme spejlbillede 1 km fra kanten, 2 m fra kanten og så videre. Men dén aften tænkte Albert Sneppen: Måske er tallet ikke altid 500, men varierer efter, hvor hurtigt hullet drejer rundt.

Dén ide blev til en ligning, der var lige så elegant, som den var frustrerende for astrofysikerne, der i fire årtier ikke kunne finde løsningen.

Hvorfor blev du forsker?

Da jeg var lille, læste jeg om sorte huller i Illustreret Videnskab, som jeg stjal fra min storebrors værelse. Det fantastiske ved sorte huller er, at jo mere man lærer om dem, jo mere betaget bliver man også af dem.

Jeg valgte at blive fysiker, fordi det giver mig mulighed for at tænke over universet på en helt særlig måde. Som fysiker får jeg lov til at lege med universets regler.

Jeg kan simulere mærkværdige naturlove på en computer, jeg kan transformere mine tanker til ligninger på et stykke papir, og jeg kan kigge op på stjernehimlen og teste, om universet opfører sig efter mine teorier.

Der er så meget, vi endnu ikke forstår ved astrofysikken, og de mysterier tiltaler mig helt vildt. Selv i dag, hvor jeg forsker i sorte huller, bliver jeg stadig forundret over, hvor flotte og finurlige disse utrolige fænomener egentlig er.

Hvorfor er sorte huller vigtige at forske i?

Sorte huller er nogle af universets mest mærkværdige fænomener, som vi samtidig ved meget lidt om.

De er de eneste steder i universet, hvor man kan nærme sig det noget abstrakte matematiske begreb “uendelighed”. I kanten af de sorte huller fryser selv tiden til is, og i deres indre bliver tiden til rum, og rummet til tid.

Grundlæggende bør vi interessere os for sorte huller, fordi de strider mod al vores menneskelige forståelse og endda fysikkens love. Gennem en større indsigt i sorte huller kan vi lære, reformere og endda helt revidere fysikkens love. Så når vi lærer om sorte huller, lærer vi også mere om universets grundlove.

Hvorfor er din opdagelse så vigtig?

Årtiers forskning har vist, at visse sorte huller kan reflektere lys. Det meste af denne forskning fokuserer på sorte huller, der står stille, men faktisk ved vi, at alle sorte huller i universet roterer om sig selv.

Ligesom Jorden drejer om sig selv, så roterer sorte huller. Mit bidrag var blot at vise, at alle sorte huller i kosmosset er spejle. Uanset hvor hurtigt de roterer, eller hvor store de er, så reflekterer ethvert sort hul derude en smule lys.

Og spejlbillederne giver os mulighed for at se endnu længere tilbage i tiden og observere ting, der skete for flere milliarder år siden.

Hvordan var det at løse den 40 år gamle gåde?

Det er da ret privilegeret. Som sådan har jeg jo bare været heldig eller tilstrækkelig forvirret, så jeg har set den her forskning i sorte huller fra et helt nyt perspektiv. Nogle gange er det en stor fordel ikke at være for tynget af traditioner, for så kan man se det hele fra en helt anden vinkel.

I forskningsverdenen betyder din alder ikke så meget, dine idéer skal jo kunne stå på egne ben.

Mit arbejde med lys og sorte huller er endnu relativt teoretisk. Det kommer til at tage mange årtier, før vi kan observere så fine detaljer, men når vi gør, så vil det fortælle os meget om universets love.

Sorte huller er nemlig fysikken i sin mest ekstreme form. Så ved at teste, om vores teori stadig passer til disse observationer, så lærer vi meget om tyngdekraften i sin pureste form, om kvantemekanikken på den allerstørste skala og om, hvad tid og rum egentlig overhovedet er for størrelser.

Har du et godt råd til alle, der gerne vil forske?

Leg med din nysgerrighed. At kunne regne er ønskværdigt, at forstå computernes sprog er fornuftigt, at lære af en bog eller af Illustreret Videnskab er fordelagtigt – men at forske er noget, man aktivt skal gøre.

Så prøv at stille dig selv underlige spørgsmål, og følg dem til deres konklusion. Langt de fleste af mine idéer er aldrig blevet til noget, men jeg lærte stadig meget af at lede efter svarene.

En sjælden gang får man lov at opdage noget helt nyt og observere en helt ny skønhed i naturens gamle love.