Om kvasaren
Kvasaren 3C 273 er nok det fjerneste objekt, du nogensinde får en chance for at se på egen hånd.
Dens kraftige lys har rejst i mere end 2,4 milliarder år – næsten en femtedel af universets alder – før det nåede frem til dit øje.
En kvasar er ikke en galakse eller en stjerne, men en ekstremt varm, skiveformet sky af gas, der er ved at blive trukket ind i et supermassivt sort hul.
Fænomenet finder sted i midten af galakser – men langtfra i alle galakser. På trods af at kvasarer er forholdsvis små – typisk på størrelse med vores solsystem – er de blandt universets lysstærkeste objekter.
KLIKBART BILLEDE – Sort hul driver enorm lommelygte:
Sort hul driver enorm lommelygte

Gassky
Når gasatomerne bliver trukket mod det sorte hul i midten af kvasaren, gnider de mod hinanden og frigiver dermed energi i form af varme og lys.
Sort hul
Det sorte hul suger ikke kun partikler til sig. Det kan også skyde dem afsted med enorme hastigheder. Dermed dannes der strømme af kraftig stråling.
De overstråler langt det samlede lys fra hele den galakse, de er centrum i. Kvasaren 3C 273 lyser hundrede gange kraftigere end hele Mælkevejen og to billioner gange kraftigere end Solen.
Den store afstand til Jorden betyder dog, at du skal bruge et teleskop for at se den.
Kvasarens lys opstår, fordi det sorte hul skaber gnidninger mellem gasskyens atomer.
Ud over lyset fra selve skyen udsender kvasaren også en lodret strøm af kraftigt lys og andre typer stråling.
Jo mere strømmen peger mod Jorden, jo bedre kan vi se kvasaren.