Astronomerne kan se frem til at få en ny udsigtspost 40.000 meter oppe i luften over Antarktis. I en mission med navnet ASTHROS vil NASA sende et ballonteleskop op i denne højde for at studere dannelsen af nye stjerner og planeter.
Teleskopet er designet til at optage billeder i den infrarøde del af lysspektret. Det er stråling, som vi ikke kan se med det blotte øje, og som absorberes i atmosfæren, så den ikke når ned på landjorden.
Ukendte processer føder stjerner
Missionen skal måle den infrarøde stråling fra gaståger i udvalgte regioner i Mælkevejen, hvor der foregår kraftig stjernedannelse.
ASTHROS-teleskopet skal kortlægge Carinatågen i Mælkevejen (tv.) og tilsvarende gaståger i galaksen M83 (th.) for at finde svar på, hvordan tågernes bevægelser fører til dannelsen af nye stjerner.
Strålingen kan fortælle forskerne om tætheden og bevægelsen af gasserne og om, hvordan de påvirkes af kraftige solvinde fra stjerner og supernovaer.
Ifølge astronomernes teorier er denne dynamik, som både spreder og samler gasserne, afgørende for, at der stadig fødes stjerner i vores galakse. De præcise processer er dog ukendte, og derfor står en 3D-kortlægning af gasserne højt på ønskelisten.
Et af målene for teleskopet er skiven af støv og gas om den unge stjerne TW Hydrae, hvor planeter er ved at udvikle sig.
For at sammenligne med dynamikken i andre galakser skal ASTHROS også udforske stjernedannelsen i M83, som ligger 15 millioner lysår væk.
Endelig er et tredje mål at kortlægge den skive af støv og gas, som er samlet omkring en ung stjerne ved navn TW Hydrae, og hvor astronomerne mener, at planeter er ved at tage form.
Teleskopet lander med faldskærm
Alle opgaverne skal løses på bare tre uger i december 2023, som missionen foreløbig er planlagt til. Herefter bliver teleskopet frigjort fra ballonen og daler ned på isen med faldskærm, så det kan genbruges i andre missioner.
