Farverig stjernetåge kigger frem

Et enormt øje – 27 millioner millioner kilometer på tværs – stirrer på os fra det ydre rum. Men udseendet bedrager. Øjet er i virkeligheden resterne af en død stjerne, og det afslører, hvordan vores egen Sol vil ende. Så grib din håndkikkert, og se Solsystemets skæbne i øjnene.

Et enormt øje – 27 millioner millioner kilometer på tværs – stirrer på os fra det ydre rum. Men udseendet bedrager. Øjet er i virkeligheden resterne af en død stjerne, og det afslører, hvordan vores egen Sol vil ende. Så grib din håndkikkert, og se Solsystemets skæbne i øjnene.

M. Meixner and P. McCullough (STScI), C.R. O’Dell (Vanderbilt University)/ESA/NASA

Om Helixtågen

Cirka 700 lysår fra Jorden ligger Helixtågen – en farverig stjernetåge formet som et øje. Afstanden til tågen er forholdsvis kort i forhold til vores galakses samlede størrelse på op mod 200.000 lysår, og derfor har forskerne kunnet studere Helixtågen i detaljer.

Forskernes undersøgelser viser, at Helixtågen er en såkaldt planetarisk stjernetåge – det vil sige en stjerne-tåge, der er opstået, da en mellemstor stjerne døde.

Meget store stjerner dør i supernova-eksplosioner, men de mellemstore stjerner – som også omfatter Solen – dør på en anden måde.

Infrarødt lys viser tågens indre

/ 5

I tågens midte er der en hvid dværg – resterne af en død stjernes kerne.

1

Rundt om centrum ligger der en skal af støv, som kan være den døde stjernes pulveriserede solsystem.

2

Kometagtige klumper midt i tågen kan være knuste planeter.

3

I tågens udkant findes der stjernestof, som er kastet ud fra den døde stjerne.

4

Stjernetågens aflange form skyldes sammenstød med gas og støv, som befinder sig uden for tågen.

5
© Kate Su (Steward Obs, U. Arizona) et al./JPL-Caltech/NASA

Når de har opbrugt al brinten i deres kerne, svulmer de op, og til sidst kaster de det yderste af deres stof ud i rummet.

Det inderste af stjernen bliver tilbage som en såkaldt hvid dværg. Den hvide dværg fusionerer ikke længere brint i sin kerne, men den udsender alligevel store mængder stråling, der får de omgivende stjernerester til at lyse op i forskellige farver.

Forskerne har regnet ud, at Helixtågen blev skabt for omkring 10.610 år siden, og de mener, at vores egen Sol formentlig vil danne en lignende tåge om lidt over fem milliarder år.

Guide til Helixtågen

Stjernekort - Helixtågen

© Jesper Grønne, hvadihimlen.dk

HVOR OG HVORNÅR?

Den 7. september forstyrrer Månens lys mindst muligt, og du finder Helixtågen i sydvest. Den når sit højeste punkt – cirka 10 grader
over horisonten – omkring kl. 3.35.

SYNLIGHED?

Helixtågen er stor – den fylder omkring halvt så meget på himlen som en fuldmåne – og derfor giver en almindelig håndkikkert et bedre overblik over tågens helhed end et kraftigt teleskop.

For at finde Helixtågen skal du lade øjnene vænne sig til mørket i 15 minutter. Kig derefter mod horisonten i sydvest, og løft langsomt
kikkerten op, til du ser en lille, lysende ring.