Alle stjerner bliver dannet på samme måde: En gassky kollapser og antænder fusionen, der er stjernens energikilde. Og når brændstoffet er udtømt, slukkes stjernen igen.
Men her hører lighederne op, for stjernernes levetid afhænger af deres størrelse.
Hvor de mindste brænder fredeligt ud efter mange milliarder eller billioner år, lever de største stjerner stærkt og dør unge i gigantiske supernovaeksplosioner.
Sky af gas bliver til en stjerne
Når en del af en enorm gassky falder sammen under sin egen vægt, opstår kimen til en stjerne. I centrum af den såkaldte protostjerne bliver temperaturen så høj, at brintkerner begynder at smelte sammen. Derved skabes der energi, og stjernen antændes.
Rød dværg: De mindste lever længst
En rød dværg er den mindste og almindeligste af universets stjerner. Den har en masse på mellem 8 og 60 pct. af Solens og mindre end en tiendedel af dens lysstyrke.
Den lille stjerne er mange milliarder eller ligefrem billioner af år om at brænde ud. Den ender som en hvid dværg – en hvidglødende, død stjernerest på størrelse med Jorden.
Gul dværg: Solen er midaldrende
Sjerner på omkring Solens størrelse kaldes gule dværge. De er større end røde dværge, men lever væsentlig kortere – ca. 10 mia. år. Solen er 4,6 mia. år, så der er dog stadig længe til, den har opbrugt al brint i kernen.
Når det sker, puster den sig op som en rød kæmpestjerne og ender som en hvid dværg med en såkaldt planetarisk tåge omkring sig.
Blå superkæmpe: Store stjerner lever stærkt
En blå superkæmpe har en masse på mindst otte gange Solens. Det enorme tryk i stjernens indre sætter så meget gang i fusionen, at den opbruger sit brændstof på millioner frem for milliarder af år.
Når stjernen brænder ud, eksploderer den som en supernova, der udsender et kraftigt lysglimt og efterlader enten en ultrakompakt rest kaldet en neutronstjerne eller et sort hul.
Største stjerner: Giganter forsvinder sporløst
Mange af de stjerner, der lyser op på himlen, hører til de største blå superkæmper. Rigel i stjernebilledet Orion har fx en lysstyrke på 117.000 gange Solens. Men de lysstærke kæmper brænder ud på få millioner år.
Nogle af kæmperne menes at kollapse direkte til et sort hul. De allerstørste kan i stedet eksplodere som såkaldte parinstabile supernovaer, der hverken efterlader en neutronstjerne eller et sort hul.
Døde stjerner bliver til nye
Når en stjerne går til grunde, er det typisk kun en lille del af dens stof, der ender som en hvid dværg, en neutronstjerne eller et sort hul. Det meste af stoffet fra den døde stjerne er gas og støv, der spredes ud i galaksen og genbruges.
Solen er skabt af stjernerester
Skyer af gas og støv fra døde stjerner samler sig og bliver til nye stjerner, der begynder at lyse op på himlen. Relativt unge stjerner som Solen rummer resterne af tidligere generationer af stjerner.