Om Ørnetågen
Enorme søjler af gas og støv – næsten 50 billioner kilometer høje.
Ørnetågen er fødested for nye stjerner – og den ligner formentlig det sted, hvor vores eget solsystem blev dannet for 4,567 milliarder år siden.
Ørnetågens tætte søjler består især af brint og kvælstof, og på Hubbleteleskopets enestående billede af tågen træder disse grundstoffer frem i grønne farver.
Ørnetågen er måske forsvundet
Forskerne diskuterer nu, om Ørnetågens søjler stadig eksisterer.
Tågen er 7000 lysår væk, så vi kan kun se, hvordan den så ud for 7000 år siden. En enorm sky af støv tæt ved tågen er muligvis en chokbølge fra en supernova, som kan have ramt søjlerne for 6000 år siden.
Chokbølgen destruerede muligvis søjlerne, men ikke nødvendigvis. Uanset hvad, kan kollisionen først ses fra Jorden om 1000 år, når lyset fra den når frem til os.