Himlens skarpeste stjerner danner lysende trekant

STJERNEGUIDE: Deneb, Altair og Vega er tre af nattehimlens mest lysende stjerner. I hele august kan du opleve dem som en strålende trekant på himlen.

Shutterstock

Om Sommertrekanten

I sommermånederne kan tre af himlens klareste stjerner – Vega, Altair og Deneb – ses højt på himlen i en tydelig trekant, som også går under navnet Sommertrekanten.

På trods af navnet er den faktisk også synlig i vinterhalvåret, men her befinder stjernerne sig tættere på horisonten, og trekanten er derfor ikke lige så nem at få øje på.

De tre stjerner danner tilsammen en næsten ligesidet trekant. Trekantens øverste punkt er stjernen Deneb, det midterste punkt til højre er stjernen Vega, og det nederste punkt i trekanten er stjernen Altair.

© Jesper Grønne

Stjernerne hører til forskellige konstellationer

Mønstre på stjernehimlen som Sommertrekanten og Karlsvognen kaldes for asterismer og er ikke stjernebilleder.

Asterismer er – modsat stjernebilleder – sammensat af objekter, som er adskilt af flere tusind lysår, men ser ud til at ligge tæt på hinanden.

De tre stjerner i Sommertrekanten ligger faktisk i hver sit stjernebillede. Tidligere var Sommertrekanten et vigtigt redskab for både skibe og fly, som navigerede efter den om natten.

Guide til Sommertrekanten

  • HVOR OG HVORNÅR?

    Sommertrekanten er synlig hele sommeren. Omkring nymåne i starten og slutningen af august er himlen mørkere, og stjernerne træder derfor tydeligere frem.

  • SYNLIGHED?

    Du skal se op for at se Sommertrekanten. De tre stjerner ligger 35 til 80 grader over horisonten og er de klareste stjerner i stjernebillederne Svanen (Cygnus), Lyren (Lyra) og Ørnen (Aquila).

    Hvis du vil tage et billede af Sommertrekanten, skal du bruge en bred vidvinkel eller tage flere overlappende billeder, der senere kan sættes sammen til en stor stjernemosaik.

Læs også:

Stjerner

September: Gådefuld stjerne blinker på nattehimlen

2 minutter
Stjerner

Først i marts: Himlens klareste stjerne leverer farverigt lysshow

1 minut
Stjerner

Først i september: Gigantiske stjerner gemmer sig bag Tyrens øje

2 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!