Om blodmånen
Måneformørkelser kommer – ligesom solformørkelser – i flere varianter. Ved en total måneformørkelse står Jorden, Solen og Månen på lige linje med Jorden i midten, og Månen fremstår rød – fænomenet kaldes blodmåne.
Den 10. januar står objekterne ikke på fuldstændig lige linje, og formørkelsen er derfor kun delvis.
Her bevæger Månen sig ind i Jordens halvskygge, hvor lyset fra Solen ikke i samme grad afbøjes i Jordens atmosfære, og derved får Månen ikke samme blodrøde skær som under en total måneformørkelse.
Når måneformørkelsen er delvis, bevæger Månen sig ind i Jordens halvskygge, og berører kun helskyggen. Derfor lyser dele af Månen op i et rødt skær, modsat ved en fuld blodmåne som på billedet.
Månen berører dog stadig Jordens helskygge, hvilket er den, som direkte skygger for Solen, og får omkring klokken 18.30 et rødligt skær i nederste højre del, som langsomt vokser sig større frem mod 20.30, hvor Månen igen bevæger sig ud af skyggen.
Guide til blodmånen
HVOR OG HVORNÅR?
Vil du se formørkelsen skride frem, så tag et kig på Månen kl. 18.30 og derefter med jævne mellemrum indtil kl. 20.30. Der vil du se skyggen indtage Månen for så at trække sig tilbage igen.
SYNLIGHED?
Når formørkelsen går i gang, kan du finde Månen i østlig retning, cirka 20 grader over horisonten. I løbet af aftenen bevæger den sig langsomt opad i en sydlig retning.
Med en håndkikkert eller et lille teleskop vil du kunne se mange flere detaljer på Månens overflade, og du vil bedre kunne se forskellen i lysstyrken fra den ene side af Månen til den anden.