Australske forskere har opklaret, hvordan kæmpestjernen Betelgeuze har formået at forvirre astronomerne gennem det seneste par år.
Stjernen påkaldte sig i 2019 stor opmærksomhed, da dens lysstyrke pludselig styrtdykkede.
Dykket var langt større end de svingninger, som normalt ses hos variable stjerner som Betelgeuze, og astronomerne så det som et tegn på, at den var ved at brænde ud og snart ville eksplodere som supernova.
I slutningen af 2019 faldt Betelgeuzes lysstyrke set fra Jorden. Til venstre ses stjernens lys i januar 2019, og til højre ses det i december 2019. Formentlig har stjernen udspyet en stor portion plasma, som derefter blev afkølet til en støvsky, der skyggede for lyset.
Men de følgende måneder steg stjernens lysstyrke igen, så der måtte andre forklaringer til. En af dem var, at stjernens lys var blevet blokeret af en enorm støvsky.
Forskerholdet fra Australian National University har analyseret stjernens lys og svingningerne siden 2019 og sammenholdt dataene med computermodeller, som kan forklare dem.
De konkluderer, at stjernen ikke er ved at brænde ud, men stadig befinder sig i den næstsidste fase i sit livsforløb, hvor den forbrænder helium i sin kerne.
Betelgeuze har stadig brændstof tilbage
1. Brinten bruges først
Som andre stjerner fusionerer røde superkæmper brint til helium i den første lange del af deres liv. Fusionen sker i kernen (gul), hvor trykket er højt nok. Det ydre lag af brint fusionerer ikke.
2. Heliumfusion tager over
I den næste fase begynder stjernen at fusionere helium til kulstof i sin kerne (blå). Fusionen af brint til helium fortsætter, men i et lag rundt om kernen. Betelgeuze er i denne fase.
3. Tunge stoffer kommer til
I den sidste fase, som kun varer nogle hundredtusind år, stopper brintfusionen. I stedet fusionerer først kulstof og senere tungere grundstoffer i kernen (grå), hvor jern er det tungeste.
Betelgeuzes normale svingninger skyldes, at materiale bevæger sig op og ned mellem lagene i stjernen. Det skaber trykbølger, som påvirker lyset i to cyklusser, hvor den ene varer ca. 185 dage og den anden ca. 400 dage.
Det ekstrastore dyk i lysstyrke i 2019 skyldtes ifølge forskerne ganske rigtigt en støvsky.
En superkæmpe i vores nabolag
Hvis Betelgeuze var på størrelse med en badebold, ville Solen være mindre end et knappenålshoved, og Jorden ville være meget svær at se med det blotte øje.
- Navn: Betelgeuze.
- Stjernetype: Variabel rød superkæmpe.
- Masse: Mellem 16,5 og 19 gange Solens masse.
- Diameter: 750 gange Solens.
- Afstand fra Jorden: 530 lysår.
Analyserne viste også, at Betelgeuze er mindre end de seneste estimater, som lå på 1100 gange Solens størrelse. Det nye tal siger ca. 750 gange Solens størrelse.
Til gengæld har de nye analyser mindsket afstanden til stjernen fra 700 til 530 lysår. Det er heldigvis stadig nok til, at den ikke bliver til fare for livet på Jorden, når den engang eksploderer om mindst 100.000 år.
