Kan det virkelig passe, at stjernerne blinker?

Astronomerne kender kun få stjerner, der faktisk blinker, nemlig de såkaldte variable stjerner.

Årsagen til, at stort set alle stjerner ser ud til at blinke, når vi observerer dem fra Jorden, skal findes i atmosfæren.

Små linser bryder lyset

Luften over os er aldrig helt i ro, men indeholder konstant uendelig mange små hvirvler og bobler, som fx skyldes små temperaturforskelle og forstyrrelser fra ting i bevægelse som fugle, fly og vinden selv.

Tilsammen skaber forstyrrelserne mikroskopiske forskelle i luftens massefylde.

Forskellene fungerer som små linser, der bryder lys på vej ned gennem atmosfæren.

Vi kender fænomenet i et mere ekstremt format over en solbeskinnet, sommervarm asfaltvej, hvor lysbrydningen bliver meget tydelig.

Konstante farveskift opfattes som blinken

Set fra Jorden er stjerner blot bittesmå, punktformede lyskilder. Derfor kan selv de mikroskopiske linser i atmosfæren effektivt bryde deres lys.

Brydningen betyder, at det hele tiden er forskellige farver af stjernens lys, der når os. Effekten af det løbende farveskift af lyset fra den enkelte stjerne er det, vi opfatter som dens blinken.

Jo mere lysklar en stjerne er, jo mindre påvirker brydningen dens lys, og jo mindre blinker den. Det samme gælder planeter som Venus og Mars.

Deres lysstråler er så brede, at de små atmosfæriske linser slet ikke forstyrrer dem.

Kan du finde Nordstjernen? Brug vores guide og find den bl.a. ikoniske stjerne på nattehimlen.