Astronomerne kender kun få stjerner, der faktisk blinker, nemlig de såkaldte variable stjerner.
Årsagen til, at stort set alle stjerner ser ud til at blinke, når vi observerer dem fra Jorden, skal findes i atmosfæren.
Små linser bryder lyset
Luften over os er aldrig helt i ro, men indeholder konstant uendelig mange små hvirvler og bobler, som fx skyldes små temperaturforskelle og forstyrrelser fra ting i bevægelse som fugle, fly og vinden selv.
Tilsammen skaber forstyrrelserne mikroskopiske forskelle i luftens massefylde.
Forskellene fungerer som små linser, der bryder lys på vej ned gennem atmosfæren.
Vi kender fænomenet i et mere ekstremt format over en solbeskinnet, sommervarm asfaltvej, hvor lysbrydningen bliver meget tydelig.
Tyk luft forstyrrer stjernelyset
En stjernes blinken bliver mere og mere fremtrædende, jo lavere i horisonten den står. Årsagen er længden af lysets tur gennem atmosfæren.
Lys fra en stjerne lodret over dig har en kort tur gennem atmosfæren. Stjernen står derfor roligt på himlen med kun en svag blinken.
Lys fra en stjerne tæt på horisonten har en lang vej gennem atmosfæren. Stjernen står derfor uroligt på himlen med en kraftig blinken.
Konstante farveskift opfattes som blinken
Set fra Jorden er stjerner blot bittesmå, punktformede lyskilder. Derfor kan selv de mikroskopiske linser i atmosfæren effektivt bryde deres lys.
Brydningen betyder, at det hele tiden er forskellige farver af stjernens lys, der når os. Effekten af det løbende farveskift af lyset fra den enkelte stjerne er det, vi opfatter som dens blinken.
Jo mere lysklar en stjerne er, jo mindre påvirker brydningen dens lys, og jo mindre blinker den. Det samme gælder planeter som Venus og Mars.
Deres lysstråler er så brede, at de små atmosfæriske linser slet ikke forstyrrer dem.
Kan du finde Nordstjernen? Brug vores guide og find den bl.a. ikoniske stjerne på nattehimlen.
Fang stjernelysets farveskift
Ved hjælp af et spejlreflekskamera med en kraftig zoomlinse kan du selv bevise, at stjernernes blinken skyldes farveskift.
Udført korrekt er resultatet en mangefarvet streg, hvor lyset er brudt i forskellige bølgelængder.
På fotoet her er stregen helt lige og jævn, da det er taget med et kamera med motor.
SÅDAN GØR DU:
Stil kameraet på et stativ eller et fladt, glat underlag. Peg det mod en stjerne tæt på horisonten.
Brug maksimal zoom, og sæt lukkertiden til fx 10 eller 20 sek. Tryk på udløseren.
Drej kameraet meget langsomt, så stjernen bevæger sig fra den ene til den anden side af billedfeltet på den tid, lukkeren er åben.