Solen kan ikke vækkes til live igen, når den om ca. fem milliarder år slukker lyset.
I sin dødskamp vil den først udvide sig til en rød kæmpe, som stadig har fusion i sin kerne, og derefter falde sammen til en såkaldt hvid dværg.
Den hvide dværg udsender stråling på grund af sin indre varme, men har ingen fusion. Dermed er den i praksis død som stjerne.
Når solen (1) dør, svulmer den op til en rød kæmpe (2) og udsender en planetarisk tåge af stof (3). Tilbage bliver en såkaldt hvid dværg (4) uden fusion i sit indre.
I meget sjældne tilfælde er det dog muligt for andre typer af døde stjerner at vågne igen, men det kræver et kosmisk lykketræf.
I 2017 observerede astronomer en genoplivning i Mælkevejens tætbefolkede kerne, hvor en neutronstjerne mæskede sig i brændstof fra en rød kæmpes stjernevind.
Neutronstjerner er ligesom hvide dværge døde stjerner, bare tungere. I dette tilfælde var neutronstjernen ca. 25 gange så tung som Solen. Da den havde suget nok brændstof til sig, kom den pludselig til live med et kraftigt glimt af røntgenstråling, som blev opfanget af satellitten INTEGRAL.
Det samme sker ikke for Solen, men den kan til gengæld give liv til andre stjerner. Når den overgår fra sin nuværende stabile fase til at blive en rød kæmpe, slynger den en masse stof udad i en sky, en såkaldt planetarisk tåge.
En planetarisk tåge, som her Krabbetågen, er arven efter en død stjerne. Tågen er fuld af grundstoffer, som blev skabt i stjernens levetid.
Både overskydende brint og de tungere grundstoffer i tågen kan med tyngdekraftens hjælp samles og blive brændstoffet i nye stjerner.