Nasa/ESA/Centre de Données astronomiques de Strasbour

Kan solsystemer have to stjerner?

Et solsystem, hvor planeterne kredser om to stjerner, lyder som ren science fiction. Men der findes efter sigende dobbeltstjerner. Er det sandt?

Langtfra alle stjerner rejser alene gennem rummet. Mindst halvdelen af alle stjerner på nattehimlen bevæger sig med en ledsagestjerne og tilhører et system med to eller flere stjerner, som tyngdekraften holder i faste baner om et fælles tyngdepunkt.

Inden for en afstand på bare 20 lysår fra Solen findes 16 dobbeltstjerner og tre tredobbeltstjerner.

Solens nærmeste nabo, Alfa Centauri, er eksempelvis et system med tre stjerner, der består af de to stjerner Alfa Centauri A og B i tæt kredsløb om hinanden samt en fjernere og svagere stjerne, Proxima Centauri.

Dobbeltstjerner bliver dannet i den samme gas- og støvsky. Derfor består de af præcis de samme grundstoffer og er lige gamle.

Men nogle gange fødes de med forskellig masse, og det medfører, at de udvikler sig forskelligt og ikke lever lige længe. Stjernen med den største masse vil dø først.

Solens tvilling lever stadigvæk

Nogle forskere antager tilmed, at alle stjerner, inklusive vores egen Sol, fødes som dobbeltstjerner.

Solens hypotetiske tvilling kaldet Nemesis er for milliarder af år siden drejet ind på en bane, der har ført den langt ud af Solsystemet.

Ifølge denne teori findes Nemesis muligvis stadig et sted i Mælkevejen. Tvillingen er sandsynligvis en brun dværg – dvs. en lille og kold stjerne, der aldrig bliver varm nok til at starte en fusionsproces.

Tre metoder fanger dobbeltstjerner

Dobbeltstjerner kredser om det samme tyngdepunkt, men ofte er kun én stjerne synlig. Derfor bruger astronomer flere metoder til at opdage makkerparrene.

1. Astrometriske dobbeltstjerner

© NASA

Nogle dobbeltstjernesystemer opdages pga. uregelmæssigheder i den kraftigste stjernes bevægelser. Et eksempel på dette er Sirius og Sirius B i stjernebilledet Store Hund.

2. Formørkende dobbeltstjerner

© Centre de Données astronomiques de Strasbourg

Andre gange skygger to stjerners baner for hinanden. Et eksempel er Algol A i stjernebilledet Perseus, hvis lysstyrke tydeligt aftager til en tredjedel hver tredje dag.

3. Spektroskopiske dobbeltstjerner

© ESA

To meget nære stjerner skal ofte påvises med et spektroskop, der analyserer
lyset fra stjernerne. Castor i stjernebilledet Tvillingerne blev afsløret med den metode.