Kig op: Svanen gemmer på gas-lir og stjernestunder
Supernovarester, dobbeltstjerner og gigantiske gaståger – stjernebilledet Svanen har det hele.
Stjernebilledet Svanen gemmer bl.a. på Slørtågen, som er resterne efter en supernova.
På den nordlige halvkugle er Svanen et af de tydeligste stjernebilleder.
Kig mod øst, og find den klare stjerne Deneb – den kan guide dig til nogle af universets mest fantastiske fænomener.
I dagene omkring nymånen den 25. maj får du de perfekte forhold til at kigge nærmere på Svanen.
Brint maler stjernehimlen rød
Månens forstyrrende lys er minimalt, og tusmørket er væk inden midnat. Så fra datoen skifter, og indtil morgensolen gryr, skal du finde kikkerten frem og pege den mod Mælkevejens lysende bånd i østlig retning.
Yderst i Svanens “højre vinge” finder du dobbeltstjernesystemet Mu Cygni, og midt i samme vinge finder du resterne af en 5000 år gammel supernova – Slørtågen.
Men det mest imponerende syn er de enorme gaståger, som gemmer sig midt i Svanens “krop”. Nordamerika- og Pelikantågen består af brint og farver stjernehimlen rød.
Kosmisk stråling gør gaståger røde
De to gaståger er en og samme tåge, men en støvsky deler dem.
Svanens to største gaståger, Nordamerikatågen og Pelikantågen, er opkaldt efter deres form, som ligner hhv. et kontinent og en fugl. De to gaståger er faktisk den samme tåge, men mellem tågen og Jorden breder sig en sky af kosmisk støv, som dækker for lyset.
Støvet skaber et sort område midt i tågen, som får det til at se ud, som om der er to tåger. Det kraftige røde lys skyldes den brint, som tågerne består af.
Den kraftige uv-stråling fra stjernerne i området skiller brintens atomkerner fra elektronerne, men de finder hurtigt sammen igen – nu mere energirige. Når de falder tilbage til deres oprindelige stadie, frigives den overskydende energi, som danner rødt lys