OM MÆLKEVEJEN
Den centrale del af vores galakse, Mælkevejen, står frem som et lysende bånd på nattehimlen.
Nogle dele af båndet er mørkere, fordi de er dækket af enorme gasskyer, som befinder sig mellem stjernerne.
Mælkevejen er en spiralgalakse med en række spiralarme, som strækker sig ud fra en central bjælke af stjerner i midten, og næsten lige over dig på himlen kan du se en del af den såkaldte Orion-arm, som vores eget Solsystem befinder sig i.
Tættere ved horisonten er der et lysstærkere område, som befinder sig tæt på galaksens midte.
Selve galaksens centrum med det supermassive sorte hul Sagittarius A* ligger lige ved horisonten, men er ikke synligt, fordi det ligger gemt bag de enorme mørke skyer.