De blålige glimt lyser tre gange kraftigere, end stjernesystemet normalt gør, men til gengæld varer det kun omkring ti timer. Og glimt af den type passer ikke på noget andet, som astronomerne kender til.
Tidligere teorier har gået på, at lysglimtet skyldes en højere overførsel af stof fra den levende stjerne til den hvide dværg.
På grund af deres tætte placering og den hvide dværgs store tyngdekraft, suger dværgen nemlig materiale fra den levende stjerne - hovedsageligt brint.
Magnetisk dværg detonerer brintbomber
Ifølge den nye teori er det tilførslen af brint, der sætter gang i mikronovaen.
Når den nye brint-tilførsel kommer i kontakt med brinten på den hvide dværgs overflade, sætter det gang i en eksplosiv fusion. Brint-molekylerne smelter sammen og bliver i sidste ende helium - men først efter et gevaldigt brag.
VIDEO: Se en mikronova opstå
En almindelig nova opstår også på denne måde, men den er en million gange så kraftig som den nye mikronova. I den større udgave sætter brintfusionen nemlig gang i en kædereaktion, der omslutter hele den hvide dværg i en enorm eksplosion.
En mikronova er ikke ligeså voldsom, fordi et stærkt magnetfelt på den hvide dværg afgrænser tilførslen af brint. Magnetfeltets træk styrer den nye brint og kædereaktionen hen mod polerne, og derfor bliver eksplosionen mindre og glimtet svagere.
Om mikronovaen er svag, er til gengæld et spørgsmål om perspektiv. På rummets astronomiske skala er mikronovaen et ret så uskyldigt brag.
På Jorden vil det til gengæld være den største bombe nogensinde. Mikronovaen har nemlig kraft nok til at brænde gennem hele 20.000.000 billioner kilo materiale - eller 3,5 milliarder af Egyptens største pyramide.
Stjernebomber er mange, men svære at se
Ifølge forskerne er de små brag sandsynligvis ret almindelige. Men på grund af deres størrelse er de svære at opfange.
Den nye rapport tager udgangspunkt i observationer fra NASA-satelitten TESS. Her fandt astronomerne frem til tre mulige systemer, hvor en hvid dværg kunne sætte gang i mikronovaer.
Derefter har forskerholdet brugt VLT-teleskopet ved European Southern Observatory for bekræfte, at den tredje kandidat rent faktisk også var en hvid dværg.
Novaer - og særligt supernovaer - er ekstremt vigtige for, hvordan solsystemer opstår og forsvinder. Forskerne håber derfor, at den nye mikro-bror kan afsløre mere om, hvordan og hvorfor forskellige stjerner eksploderer.