Kassiopeian tähdistö

Mystisk stjerne er genopstået fra de døde

Tyske astronomer har i stjernebilledet Cassiopeia fundet en sjælden stjerne, som de tror er skabt af to døde stjerner, der er smeltet sammen.

Tyske astronomer har i stjernebilledet Cassiopeia fundet en sjælden stjerne, som de tror er skabt af to døde stjerner, der er smeltet sammen.

Shutterstock

I stjernebilledet Cassiopeia har tyske astronomer opdaget en helt usædvanlig stjerne.

Fra midten af en stjernetåge stråler den 40.000 gange så stærkt som Solen, men der er ingen tegn på, at strålingen skabes af fusion af brint og helium som i andre stjerner.

Samtidig kaster den ladede partikler fra sig i en solvind, som er så kraftig, at den burde stamme fra to stjerner.

Måske er hemmeligheden, at stjernen engang netop har været to stjerner, mener astronomerne fra universitetet i Bonn.

Ikke to levende, lysende stjerner som vores egen Sol, men to udbrændte og døde stjerner, såkaldte hvide dværge.

Et sjældent syn

Hvis astronomerne har ret, er den mærkelige stjerne skabt af et meget sjældent fænomen, hvor to hvide dværge kredser tættere og tættere om hinanden og til sidst mødes og smelter sammen.

Deres fælles masse er i sådan et tilfælde stor nok til, at kerneprocesserne i stjernen genopstår, ikke med brint og helium som brændstof, men derimod med tungere grundstoffer som ilt og neon.

Det skaber den kraftige stråling, som ikke ligger i det synlige spektrum, men er infrarødt lys.

Stjernen er skabt af sammenstødet mellem to døde stjerner, såkaldte hvide dværge.

To hvide dværge
© NASA

Hvide dværge

To hvide dværge kredser tættere og tættere om hinanden.

To hvide dværge kolliderer
© NASA

Kollision

De hvide dværge kolliderer og smelter sammen.

Ny stjerne fødes
© NASA

Ny stjerne

Kollisionen er stor nok til at kerneprocesserne i stjernen genopstår med grundstoffer som ilt og neon.

Teorien kan også forklare den kraftige solvind, som slynges væk med 58 millioner km/t.

Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis den kom fra en normal hvid dværg.

Et sandt lykketræf

Astronomerne anser det selv som et lykketræf at finde et bevis for, at stjerner kan genantændes på denne specielle måde.

De anslår, at der i Mælkevejen kun findes en håndfuld stjerner, som har gennemlevet processen. Og de lever ikke længe.

En genopstået stjerne vil i løbet af få tusind år bruge sin brændstofreserve op og ende sit nye liv i en supernovaeksplosion.