Den Europæiske Rumorganisation, ESA, har netop frigivet data fra rumteleskopet Gaia, som har slået benene væk under astronomer verden over.
Med de nye data har astronomer skabt det mest detaljerede kort nogensinde over Mælkevejen.
Dyk ned i de nye data, kort og videoer hos ESA her
Foruden at have fundet næsten to milliarder nye stjerner, har rumteleskopet også observeret stjerneskælv, tusindvis af objekter i vores solsystem samt fjerne galakser og kvasarer.
Selvom det ligner et fotografi, så er det faktisk en rekonstruktion af et kort over Mælkevejen af data fra rumteleskopet Gaia.
I sine data gemmer Gaia også det hidtil største katalog over binære stjerner også kaldet dobbeltstjerner.
Dobbeltstjerner er en gruppe af to eller flere stjerner, der deler tyngdekraften mellem sig i et lukket kredsløb om hinanden.
813.000 dobbeltstjerner er observeret og med dem målene på deres positioner, distancer, kredsløb og masse.
Astrofysikere er særligt interesserede i dobbeltstjerner, fordi de kan levere direkte målinger af stjerners masse.
Data fra Gaia afslører hastigheden på mere end 30 millioner sterner i Mælkevejen, som bevæger sig mod eller væk fra Jorden. De blå områder på kortet viser stjerners gennemsnitshastighed på vej mod os, og de røde områder stjerners gennesnitshastighed på vej væk fra os.
Gaia finder stjerneskælv
Den største overraskelse fra Gaia er fundet af flere tusinde såkaldte stjerneskælv. Det er overraskende fordi teleskopet ikke er designet til at kunne observere disse.
Stjerneskælv er tsunamilignende forandringer på en stjernes overflade lidt ligesom et jordskælv på Jorden.
Hvis disse stjerner var lige så tæt på os som Solen, så ville det se ud som om, Solen skiftede form for øjnene af os.
Støv og nye galakser
Det er dog ikke bare data om stjerner, Gaia har sendt hjem. Ved hjælp af lyset fra 470 millioner stjerner, har teleskopet produceret et kort på 3 millioner pixels af kosmisk støv i Mælkevejen.
Derudover har den observeret 156.000 asteroider tæt på vores egen planet og helt ud til Neptun, samt 31 måner rundt om de største planeter i vores solsystem.
Og for at det ikke skal være løgn har den målt 1.9 millioner kvasarer uden for vores egen galakse og 2.9 millioner nye galakser.
Med de nye data har vi nu observeret godt én procent af stjernerne i vores galakse. Én procent!
Rumteleskopet Gaia
Om rumteleskopet Gaia
Den Europæiske Rumorganisation, ESA, står bag rumteleskopet Gaia. Det blev sendt op fra det europæiske rumcenter i Fransk Guyana i Sydamerika 19. december 2013, og det tog teleskopet tre uger at nå sin destination halvanden million kilometer fra Jorden.
Missionen med at kortlægge Mælkevejen startede 25. juli 2014 og data er løbende sendt tilbage til Jorden.
I løbet af den tid Gaia-missionen vil tage, vil rumteleskopet have drejet rundt om sig selv og affotograferet himmelrummet godt halvfjerds gange.
Missionen er netop forlænget med 2,5 år, og ny data forventes klar i 2027. Der er ligefrem en mulighed for, at teleskopet kan sende data helt frem til år 2030.
Rumteleskopet, der har kostet tre milliarder kroner at bygge, består af en 10 meter stor solskærm og et gigantisk stort digitalkamera, der tager billeder med 937.782.000 pixels - godt 50 gange mere detaljeret end et almindeligt digitalkamera.
