Rester af Halleys komet buldrer ind i atmosfæren

STJERNEGUIDE: I maj drøner en meteorsværm mod Jorden med 237.000 km/t. De kosmiske rester efterlader glødende spor på nattehimlen – og festfyrværkeriet topper natten til den 6. maj.

STJERNEGUIDE: I maj drøner en meteorsværm mod Jorden med 237.000 km/t. De kosmiske rester efterlader glødende spor på nattehimlen – og festfyrværkeriet topper natten til den 6. maj.

Shutterstock & NASA

Om meteorsværmen

Meteorsværmen Eta-Aquariderne vender tilbage hvert forår i april og maj.

Meteorerne er rester af den såkaldte Halleys komet, som kommer forbi Jorden med omkring 75 års mellemrum – senest i 1986 og næste gang i 2061.

På sin vej rundt i Solsystemet efterlader kometen støv, som består af is og små klippestykker. Når Jorden hvert år kolliderer med støvet, brænder de små partikler op i atmosfæren, så vi kan se dem som stjerneskud.

Eta-Aquariderne efterlader glødende spor på himlen, som hænger ved i flere sekunder.

© Jesper Grønne

Halleys komet giver også ophav til meteorsværmen Orioniderne i oktober.

Eta-Aquariderne er kendte for den store hastighed, som de rammer atmosfæren med. Sammenstødene sker med omkring 237.000 km/t.

Den høje hastighed resulterer i, at de ofte efterlader en glødende lysstribe på himlen, der kan vare i adskillige sekunder, endda op til minutter.

Guide til stjerneskud

© Oliver Larsen

HVOR OG HVORNÅR?

Eta-Aquariderne topper natten mellem den 5. og 6. maj, og du ser dem bedst i timerne før solopgang. Meteorregnen giver typisk 10-30 stjerneskud i timen.

Meteorernes udspringspunkt ligger mod øst i stjernebilledet Vandmanden (Aquarius), men de kan dukke op overalt på himlen. De ses bedst mod sydøst eller syd, hvor himlen er mørkere.

SYNLIGHED?

Hvis du vil tage billeder, så stil kameraet på et stativ og brug et vidvinkelobjektiv. Indstil en løs eller indbygget intervaltimer, så kameraet tager billeder med jævne mellemrum.