Et tyndt tæppe af iskrystaller bølger langsomt hen over himlen i 80-90 kilometers højde, omkring ti gange højere end almindelige skyer. De fjerne skyer af is befinder sig i grænselaget mellem atmosfærens næst- og tredjehøjeste lag.
Skyerne kan ses, fordi Solen en midsommernat aldrig befinder sig mere end 10-15 grader under horisonten. Derfra rammer solstrålerne de højtliggende skyer nedefra og får dem til at lyse op i mørket.
Dukker op med midnat
Fænomenet kan opstå hele sommeren, men i særdeleshed i juni, hvor de typisk dukker op ved midnatstid og bliver på himlen hele natten.
NASA opsendte i 2007 en satellit ved navn AIM med det formål at se nærmere på de lysende natskyer og i særdeleshed at vurdere, om klodens udledning af drivhusgasser bidrager til dannelsen af skyerne.
Guide til lysskyerne
Skyerne kan ses mod nord, når Solen kun er lige under horisonten.
SÅDAN GØR DU
Hvor?
Lysende skyer kan ses på klare nætter i juni mod nord, når Solen er 10-15 grader under horisonten. Skyerne viser sig enten som enkelte striber eller fylder hele den nordlige del af himlen.
Fotomuligheder?
Vil du fotografere fænomenet, kan du bruge et spejlreflekskamera fx indstillet med en brændvidde på 70 mm, ISO på 1600, en lukkertid på 0,3 sekunder og blændeåbning på f/2,8.
Med et stativ kan du lave en billedserie af skyerne ved at fotografere med jævne intervaller. Billederne kan sættes sammen til en timelapsevideo, der viser skyernes bevægelser.
