Kort efter big bang for 13,8 mia. år siden klumpede mørkt stof sig sammen og tiltrak almindeligt stof, som samlede sig til de første stjerner og galakser.
Sådan lyder Mælkevejens skabelsesberetning. Siden har vores galakse vokset sig større ved at tiltrække mere stof og flere stjerner fra sine omgivelser, bl.a. fra små stjernehobe i nabolaget.
Mørkt stof er ikke endeligt bevist, da det ikke udsender lys eller anden stråling, vi kan måle, men beregninger viser, at Mælkevejen i dag må indeholde seks gange så meget mørkt stof som almindeligt stof.
Mørkt stof holder på stjernerne
Uden det mørke stof ville Mælkevejen ikke have nok tyngdekraft til at holde stjernerne samlet.
De ville simpelthen blive slynget ud til alle sider.
Ved at undersøge nye observationer fra satellitten Gaia, som har kortlagt positionerne af over 1 mia. stjerner i Mælkevejen og dens nabolag, har astronomer fra universiteterne Harvard og Princeton i USA fundet synlige spor af det mørke stof.
Langt uden for Mælkevejens diskformede skive ligger stadig rester af stjernehobe, som er blevet strakt ud til lange stjernestrømme af Mælkevejens tyngdekraft.
En af disse stjernestrømme kaldet GD1 er hullet, og målinger tyder på, at strømmen har passeret en særlig tæt samling af mørkt stof.
De nye fund bekræfter teorien om, at der findes områder i og omkring Mælkevejen, hvor det mørke stof er særlig tæt.