Solen, Jorden og Jupiter ligger netop nu på en lige linje, sådan at Solen og Jupiter er på hver sin side af os. Fænomenet kaldes opposition, og det giver to fordele, når vi vil studere planeten:
For det første er afstanden mellem Jorden og Jupiter minimal – for det andet er planeten synlig for os hele natten igennem.
79 måner er i kredsløb om Jupiter. Den største, Ganymedes, er Solsystemets største måne og større end planeten Merkur.
Jupiter er den største og tungeste planet i vores solsystem. Den vejer mere end dobbelt så meget som Solsystemets andre planeter tilsammen. Men ikke nok med det – Jupiter er også den planet i Solsystemet, der har næstflest måner, kun overgået af Saturn.
Faktisk bliver astronomerne ved med at finde nye måner – de fandt 15 i 2015, to i 2016 og ti i 2018 – og nu er antallet af kendte måner oppe på 79.
Store måner kan ses gennem håndkikkert
De nyopdagede måner er dog så små, at de kun kan ses i kraftige teleskoper.
Til gengæld er de fire største måner – Io, Europa, Ganymedes og Callisto – så store, at vi kan studere dem med en almindelig håndkikkert. De blev opdaget af Galileo Galilei i 1610 og kaldes derfor for de galileiske måner.
Hvis du følger Jupiter gennem flere nætter, kan du se de fire måner danse omkring planeten. Af og til vil én eller flere af månerne forsvinde, fordi de passerer ind bag Jupiter, eller fordi de skjules i dens lys.
Guide til Jupiters måner
MERE OM SOLSYSTEMETS MÅNER
Solsystemets måner byder på ekstreme vejrforhold
Da Neil Armstrong landede på Månen den 21. juli 1969, satte han foden ned på en gold og grå overflade bestående af klipper og et fint lag støv.
Men så fredfyldte er resten af Solsystemets måner langtfra. Vores naboplaneters satellitter er gigantiske, isfyldte og til tider direkte skadelige.
UDFORSKNING
Siden Apollo 17 returnerede til Jorden for 48 år siden, har astronauter ikke betrådt Månen, men nu står menneskeheden måske over for et nyt kæmpe spring, når det gælder bemandede månelandinger.
I 2017 underskrev USA’s præsident, Donald Trump, et dekret, der skal få den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, til at genoptage programmet med at bringe mennesket tilbage til Månen.
MILEPÆLE
FREMTIDEN
Astronomer jager liv på fremmede måner
8000 lysår fra Jorden ligger månen Kepler-1625 b I, kredsende om planeten Kepler-1625 b.
De kredser om en sollignende stjerne og befinder sig i den beboelige zone, hvor liv i teorien kan opstå.
Består månen af sten, huser den sandsynligvis fremmede livsformer.
Opdagelsen af Kepler-1625 b I er sensationel, da den åbner op for, at Solsystemet myldrer med exomåner, som har potentiale for liv.
Men Kepler-1625 b I er ikke den eneste måne, som astronomerne har i kikkerten i deres søgen efter liv i rummet.
Tre fremtidige rummissioner skal i de kommende år finkæmme nogle af Solsystemets kendteste måner for liv.