Spot Jupiter og dens fire største måner

MÅNEGUIDE: Den 20. august får vi en enestående mulighed for at studere Solsystemets største planet, Jupiter. Lige nu er planeten nemlig tættest på os i sit omløb om Solen. Er vi heldige at få flere klare nætter i træk, kan du gennem en håndkikkert se de fire største måner kredse om planeten.

MÅNEGUIDE: Den 20. august får vi en enestående mulighed for at studere Solsystemets største planet, Jupiter. Lige nu er planeten nemlig tættest på os i sit omløb om Solen. Er vi heldige at få flere klare nætter i træk, kan du gennem en håndkikkert se de fire største måner kredse om planeten.

Shutterstock

Solen, Jorden og Jupiter ligger netop nu på en lige linje, sådan at Solen og Jupiter er på hver sin side af os. Fænomenet kaldes opposition, og det giver to fordele, når vi vil studere planeten:

For det første er afstanden mellem Jorden og Jupiter minimal – for det andet er planeten synlig for os hele natten igennem.

79 måner er i kredsløb om Jupiter. Den største, Ganymedes, er Solsystemets største måne og større end planeten Merkur.

Jupiter er den største og tungeste planet i vores sol­system. Den vejer mere end dobbelt så meget som Sol­systemets andre planeter tilsammen. Men ikke nok med det – Jupiter er også den ­planet i Solsystemet, der har næstflest måner, kun overgået af Saturn.

Faktisk bliver astronomerne ved med at finde nye måner – de fandt 15 i 2015, to i 2016 og ti i 2018 – og nu er antallet af kendte måner oppe på 79.

Store måner kan ses gennem håndkikkert

De nyopdagede måner er dog så små, at de kun kan ses i kraftige teleskoper.

Til gengæld er de fire største måner – Io, Europa, Ganymedes og Callisto – så store, at vi kan studere dem med en almindelig håndkikkert. De blev opdaget af Galileo Galilei i 1610 og kaldes derfor for de galileiske måner.

Overfladen på Jupiter-månen Io er arret af massevis af vulkaner. Månen er den mest vulkansk aktive klode i Solsystemet, og vulkanerne spyr deres materiale mere end 400 km ud i verdensrummet.

© NASA

Hvis du følger Jupiter gennem flere nætter, kan du se de fire måner danse omkring planeten. Af og til vil én eller flere af månerne forsvinde, fordi de passerer ind bag Jupiter, eller fordi de skjules i dens lys.

© NASA

Bag om fænomenet: Månerne flytter sig hurtigt

Jupiters fire største måner (Io, Ganymedes, Europa og Callisto) kredser om planeten med så stor hast, at du kan se dem flytte sig dag for dag. Hver linje illustrerer et nyt døgn.

Guide til Jupiters måner

Omkring den 14. - 15. juli finder du Jupiter lavt over horisonten mod syd. Månerne ses med en håndkikkert til venstre og højre for planeten.

© Stellarium

Hvornår?

Når Jupiter er i opposition den 20. august, kan du se planeten og dens fire største måner klart gennem det meste af natten.

Hvor?

Jupiter står højest på himlen i syd kl. 1.27, op til 20 grader oppe i det sydlige Skandinavien. Til venstre for Jupiter står Ganymedes yderst samt Io inderst, til højre ses inderst Europa samt Callisto yderst.

Hvordan?

Jupiter er let at få øje på med det blotte øje – den lyser kraftigere end stjernerne på himlen. For at se månerne skal du bruge en almindelig kikkert og støtte albuerne, så du får et roligt billede.

MERE OM SOLSYSTEMETS MÅNER

Solsystemets måner byder på ekstreme vejrforhold

Da Neil Armstrong landede på Månen den 21. juli 1969, satte han foden ned på en gold og grå overflade bestående af klipper og et fint lag støv.

Men så fredfyldte er resten af Solsystemets måner langtfra. Vores naboplaneters satellitter er gigantiske, isfyldte og til tider direkte skadelige.

© Goddard/nasa

Solsystemets måner i tal

UDFORSKNING

Siden Apollo 17 returnerede til Jorden for 48 år siden, har astronauter ikke betrådt Månen, men nu står menneskeheden måske over for et nyt kæmpe spring, når det gælder bemandede månelandinger.

I 2017 underskrev USA’s præsident, Donald Trump, et dekret, der skal få den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, til at genoptage programmet med at bringe mennesket tilbage til Månen.

© NASA

MILEPÆLE

1610: Galileo opdager fire nye måner

Astronomen Galileo Galilei opdager som den første objekter, der kredser om andet end Jorden og Solen, da han observerer Jupiters fire måner.

© NATIONAL MARITIME MUSEUM

1846: Astronom finder stor måne ved Neptun

Den britiske astronom William Lassell spotter Neptuns største måne, Triton, blot 17 dage efter at Neptun blev opdaget.

© NASA

1959: USSR kaster lys over Månens mørke bagside

Den sovjetiske månesonde Luna 3 tager det første fotografi af Månens bagside. Området har mere ujævnt terræn og flere nedslagskratere end forsiden.

© NASA

1989: Voyager føjer seks nye måner til Neptun

Rumsonden Voyager 2 opdager seks nye Måner ved planeten Neptun. I dag har astronomerne opdaget 14 måner om planeten.

© NASA

1933: Rumfartøj finder måne ved en asteroide

Rumfartøjet Galileo tager et billede af asteroiden Idas lille måne, Dactyl. Indtil da var det ukendt, at asteroider også kunne have måner i kredsløb.

© NASA

2016: Månegejsere giver mulighed for liv

Hubbleteleskopet tager billeder af Jupiters måne Europa, der via gejsere udskyder søjler af vand. De stammer fra et indre ocean, der kan rumme liv.

© NASA

2019: Saturn får førsteplads i månemængde

Amerikanske forskere opdager 20 nye måner i kredsløb om Saturn, hvilket vipper Jupiter ned fra førstepladsen over planeter med flest måner – mindst 82.

© NASA

FREMTIDEN

Astronomer jager liv på fremmede måner

8000 lysår fra Jorden ligger månen Kepler-1625 b I, kredsende om planeten Kepler-1625 b.

De kredser om en sollignende stjerne og befinder sig i den beboelige zone, hvor liv i teorien kan opstå.

Består månen af sten, huser den sandsynligvis fremmede livsformer.

© NASA

Drone opsnuser livstegn på kæmpemåne

I år 2026 sætter den amerikanske rumfarts­organisation NASA kurs mod Saturns største Måne, Titan.

Her skal droneflyet Dragonfly søge efter tegn på vand og andre organiske materialer, som forskere mener tidligere har eksisteret på månen.

© NASA

Radar søger efter vand på ismåne

Når NASA i 2025 efter planen opsender rumfartøjet Europa Clipper, sættes kursen mod Jupiters ismåne Europa.

Under dens frosne over­flade ligger formentlig et stort, indre ocean, som astronomerne håber kan rumme en form for liv.

© NASA

Sonde skal finde liv i havet på Jupiter-måne

Den euro­pæiske rum­organisation ESA opsender efter planen rumsonden JUICE i 2021.

Fartøjet skal gå i kredsløb om Jupiter efter 7,6 års rejse. Her skal sonden bl.a. dokumentere, hvorvidt månen Ganymedes’ indre ocean gemmer på liv.

Opdagelsen af Kepler-1625 b I er sensationel, da den åbner op for, at Solsystemet myldrer med exomåner, som har potentiale for liv.

Men Kepler-1625 b I er ikke den eneste måne, som astronomerne har i kikkerten i deres søgen efter liv i rummet.

Tre fremtidige rummissioner skal i de kommende år finkæmme nogle af Solsystemets kendteste måner for liv.