Føllet - Sådan finder du stjernebilledet Føllet
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Føllet er et lille stjernebillede, som ligger imellem stjernebillederne Pegasus og Delfinen. Føllet kan bedst ses i september på den nordlige halvkugle. Find Føllet med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.
Stjernebilledet Føllet
Stjernebilledet Føllet er det næstmindste stjernebillede efter stjernebilledet Crux, korset. Føllet er et undseeligt stjernebillede på den nordlige halvkugle klemt inde mellem stjernebillederne Delfinen og Pegasus.
Føllet er let genkendeligt ved fire stjerner, som danner en uregelmæssig firkant. Stjernebilledet lyser klarest op i september.
På trods af at Føllet ikke har nogle klare stjerner, var konstellationen blandt de 48 første stjernebilleder dokumenteret af den græske astronom og matematiker Hipparchus i hans stjernekatalog fra omkring år 135 f.Kr.
I græsk mytologi associeres Føllet med den hurtige Celeris, der var i familie med den ikoniske hest med vinger, Pegasus. Da denne sektion af stjerner kommer frem før Pegasus kaldes Føllet ofte "Den Første Hest".
Andre myter fra Antikken siger, at Føllet var den hest, der blev ramt af havguden Poseidons trefork under slaget mellem ham og Athena.
Man skal ikke skue Føllet på hårene
På afstand virker Føllet som en parentes blandt de 88 andre stjernebilleder. Men zoomer man ind på det lille stjernebillede, er der masser at komme efter.
Føllets største stjerne, Kitalpha, er fx ni gange større end vores egen Sol og udsender et lys 50 gange så stærkt. Navnet på stjernen stammer fra det arabiske qit‘a(t) al-faras, hvilket betyder “en del af hesten”.
Den næstklareste stjerne i Føllet hedder Delta Equulei og er et såkaldt binært stjernesystem. Binære stjernesystemer består af to stjerner, som er forbundet til hinanden via tyngdekraften.
De to stjerner i Delta Equulei er en blå dværgstjerne og en gul stjerne, som går i kredsløb om hinanden cirka hvert femte år.
Indstiller man teleskopet rigtig skarpt, kan man ane stjernen HD 200964, som har to exoplaneter i kredsløb.
Planeten tættest på stjernen er næsten dobbelt så stor som Jupiter, mens den fjernere exoplanet er omkring Jupiters størrelse. Det tager de to exoplaneter henholdsvis 614 og 825 dage at gå i kredsløb om stjernen.
Spiralgalaksen NGC7015 ligger i stjernebilledet Føllet omkring 203 millioner lysår væk. Galaksen blev første gang opdaget af den franske astronom Édouard Stephan den 29. september 1878.
Sådan finder du stjernebilledet Føllet
I denne oversigt finder du nogle af de klareste stjerner i stjernebilledet Føllet. Lysstyrke måles i den tilsyneladende størrelsesklasse, hvilket er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Kitalpha (α)
Alternativt navn: Alpha Equuleus
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Kitalpha en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,1. Kitalpha er den klareste stjerne i stjernebilledet Føllet.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 186 lysår
Beta Equuleus (α)
Alternativt navn: 10 Equulei
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Kitalpha en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 5,15.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 133 lysår
Pherasauval (δ)
Alternativt navn: Delta Equulei
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Pherasauval en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,49. Pherasauval er et binært stjernesystem bestående af to massive stjerner.
Farve: Blå og gul
Afstand til Jorden: 60 lysår
Gamma Equulei (γ)
Alternativt navn: 5 Equulei
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Gamma Equulei en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,7. Gamma Equulei er en dobbeltstjerne i den nordligste del af stjernebilledet Føllet.
Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 118 lysår
Kan du finde Nordstjernen? Brug vores guide og find den ikoniske stjerne på nattehimlen.