Jomfruen - Sådan finder du stjernebilledet Jomfruen
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Jomfruen er det næststørste stjernebillede af de 88 officielle. Jomfruen kan ses fra marts til august på den nordlige halvkugle og om efteråret og vinteren på den sydlige halvkugle. Find Jomfruen med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.
Stjernebilledet Jomfruen
Stjernebilledet Jomfruen er det næststørste stjernebillede og lyser klarest op på den nordlige halvkugle i månederne april til juni.
Jomfruen kan dog ses fra marts og helt frem til august. På den sydlige halvkugle står stjernebilledet klarest om efteråret og vinteren.
Stjernebilledet Jomfruen er vist som en kvinde med et hvedeaks med siden til stjernebilledet Løven og stjernebilledet Krebsen.
I græsk mytologi henviser Jomfruen til Persephone, der er datter af Zeus og dennes søster, Demeter, som er gudinde for høsten.
Ifølge det græske sagn bortførte Hades Persephone til underverdenen, hvilket fik Demeter til at ødelægge afgrøderne på jorden.
Zeus prøvede at få Persephone fri fra Hades, hvilket kun til dels lykkedes. Hades lader Persephone komme hjem i foråret hvert år, for at hjælpe hende med høsten.
Dette forklarer, hvorfor stjernebilledet Jomfruen kun kan ses i månederne marts til august på den nordlige halvkugle.
Jomfruen gemmer på tusindvis af galaker
I stjernebilledet Jomfruen gemmer den såkaldte Virgohob sig: en galaksehob med op mod 2000 galakser.
Størstedelen af galakserne i Virgohoben ligger cirka 65 millioner lysår fra os. Det betyder, at lyset fra disse fjerne stjerneansamlinger har rejst gennem rummet i omkring 65 millioner år.
I stjernebilledet Jomfruen gemmer Virgohoben sig: en galaksehob med op mod 2000 galakser. Billedet her er taget af Hubble-teleskopet og forestiller galaksen Messier 104, som befinder sig 28 millioner lysår fra Jorden.
Galakserne kan ikke ses med det blotte øje, men under de rette forhold kan du se dem med en almindelig håndkikkert og endnu bedre med et lille teleskop.
Ved første øjekast ligner galakserne svagt lysende stjerner, men hvis du kigger efter i et teleskop, kan du fornemme, at de både er runde, elliptiske og irregulære.
Det lys, du ser, er det samlede lys fra milliarder af stjerner. Stjernernes svage lys skyldes, at du kigger på det samlede lys fra milliarder af fjerne stjerner i andre galakser i stedet for de lysstærke stjerner i Mælkevejen, du normalt ser.
Sådan finder du stjernebilledet Jomfruen
I denne oversigt finder du nogle af de klareste stjerner i stjernebilledet Jomfruen. Lysstyrke måles i den tilsyneladende størrelsesklasse, hvilket er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Syrma (I)
Alternativt navn: Iota Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Syrma en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,08.
Farve: Gul og hvid
Afstand til Jorden: 72,54 lysår
Heze (ζ)
Alternativt navn: Zeta Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Heze en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,37. Heze har en overfladetemperatur på 8633 Kelvin, hvilket er varmere end vores egen sol.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 74 lysår
Spica (α)
Alternativt navn: Alpha Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Spica en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 1,0. Udover at være Jomfruens klareste stjerne er Spica samtidig himlens 16. klareste.
Spica menes at være et binært stjernesystem bestående af to stjerner.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 262 lysår
Porrima (γ)
Alternativt navn: Gamma Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Porrima en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,41. Porrima er derfor den anden mest lysende stjerne i stjernebilledet Jomfruen.
Porrima menes at være et binært stjernesystem bestående af to stjerner.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 262 lysår
Auva (δ)
Alternativt navn: Delta Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Auva en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,38. Det gør den klar nok til at kunne ses med det blotte øje.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 198 lysår
Vindemiatrix (ε)
Alternativt navn: Epsilon Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Vindemiatrix en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,82. Vindemiatrix lyser lige så klart som 50 sole, hvilket gør den til det tredjemest lysende medlem af Jomfruen.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 109 lysår
Zaniah (η)
Alternativt navn: Eta Virginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Zaniah en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,89. Zaniah er et såkaldt tredobbelt stjernesystem, som består af to stjerner i tæt afstand til hinanden og en tredje stjerne, som ligger lidt længere væk.
Farve: blå
Afstand til Jorden: 109 lysår
Zavijava (β)
Alternativt navn: Beta Vriginis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Zavijava en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,61.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 35,6 lysår