Karlsvognen på himlen
© Shutterstock

Karlsvognen - Sådan finder du Karlsvognen

GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernemønsteret Karlsvognen indgår i stjernebilledet Store Bjørn og kan ses hele året rundt på den nordlige halvkugle. Find Karlsvognen med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.

Stjernemønsteret Karlsvognen

Karlsvognen er ikke et officielt stjernebillede. Karlsvognen er en del af stjernebilledet Store Bjørn, og de syv klare stjerner udgør bjørnens bagparti og ryg.

Mens vi i Danmark, Norge og Sverige er nogenlunde enige om, at stjernerne ligner en vogn – og at vognen tilhører en vis Karl – vækker mønstret andre associationer i resten af verden.

I USA mener de, at stjernerne danner et stort øsekar (‘The Big Dipper’). I Frankrig mener de, at det har form som en kasserolle (la casserolle). Og i Finland er det ikke en vogn, men et fiskenet, der åbenbarer sig på nattehimlen.

Går man endnu længere tilbage i tiden, så mente De gamle romere, at Karlsvognen bestod af syv okser, som trak en plov efter sig. De gamle egypter så derimod stjernemønsteret som en flodhest eller en nilbåd for guden Osiris.

Hvem denne Karl bag vognen i Stjernebilledet Store Bjørn refererer til, er der mange meninger om. Nogen tilskriver Karlsvognen til Karl Den Store, som var hersker over det gamle Frankerrige frem til sin død i år 814.

Andre teorier går på, at vognen i virkeligheden tilhører Tordenguden Thor. I flere folkeviser bliver guden Thor kaldet for ’Thorskarlen’, og det er muligt, at navnet Thor kan være forsvundet med tiden, så kun tilnavnet ’Karl’ forblev en del af titlen på stjernemønstret.

Karlsvognen har berømt stjernepar

Karlsvognen indeholder det berømte stjernepar Mizar og Alcor, som ligger tæt sammen i midten af stjernebilledets vognstang.

I 1650 opdagede den italienske astronom Giovanni Riccioli, at Mizar var et dobbeltstjernesystem, og omkring år 1900 afslørede forskere, at hver af Mizars to dele består af to stjerner.

Mizar er altså et stjernesystem bestående af fire stjerner, som roterer om hinanden.

I 2009 kunne forskere så afsløre, at Alcor også består af flere stjerner – en stor, klar stjerne og en lille såkaldt rød dværg.

Alcor og Mizar indeholder dermed i alt seks stjerner – hvoraf fem formentlig er større end Solen.

Karlsvognens stjerner

Karlsvognen råder over de to stjernesystemer Mizar og Alcor, som første gang blev identificeret i midten af 1600-tallet. Dengang troede man, at de to stjerner var én stor stjerne.

© Shutterstock

Sådan finder stjernemønstret Karlsvognen

Karlsvognen på himlen
/ 7

Alkaid (η)

Alternativt navn: Eta Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Alkaid en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 1,86. Alkaid er derfor den tredjemest lysende stjerne i stjernemønsteret Karlsvognen og i stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major).

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Blå
Afstand til Jorden: 103,9 lysår

1

Mizar (ζ)

Alternativt navn: Zeta Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Mizar en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,23. Mizar er derfor den fjerdemest lysende stjerne i stjernemønsteret Karlsvognen og stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major).

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Mizar er for det blotte øje tæt på stjernen Alcor. Astronomer omtaler derfor de to som et stjernesystem. Alcor har en meget svagere lysstyrke end Mizar.

Farve: Blå/hvid
Afstand til Jorden: 85,81 lysår

2

Alioth (ε)

Alternativt navn: Epsilon Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Alioth en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 1,77. Alioth er derfor den mest lysende stjerne i stjernemønsteret Karlsvognen og stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major).

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 82,55 lysår

3

Megrez (δ)

Alternativt navn: Delta Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Megrez en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,31.

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærk himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 80,51 lysår

4

Dubhe (α)

Alternativt navn: Alpha Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Dubhe en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 1,79. Dubhe er derfor af den næstmest lysende stjerner i stjernemønsteret Karlsvognen og stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major).

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Hvid/gul
Afstand til Jorden: 122,090 lysår

5

Merak (β)

Alternativt navn: Beta Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Merak en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,37.

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 79,75 lysår

6

Phecda (γ)

Alternativt navn: Gamma Ursae Majoris
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Phecda en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,448.

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 83,18 lysår

7
© Shutterstock