Lille Løve – Sådan finder du stjernebilledet Lille løve
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Lille løve er det 64. største stjernebillede af de 88 officielle. Lille løve kan ses på den nordlige halvkugle fra december til marts. Find Lille Løve med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.

Stjernebilledet Lille Løve
Stjernebilledet Lille Løve ligger mellem stjernebillederne Løven og Store Bjørn på den nordlige halvkugle.
De gamle ægyptere identificerede den lille gruppe stjerner som klovspor fra en flok gazeller, der havde flygtet fra stjernebilledet Løven.
I 1687 navngav den polske astronom Johannes Hevelius som den første det ubemærkelsesværdige mønster Lille løve på himlen, der blot består af tre stjerner.
Stjernebilledet Lille løve er altså ikke blandt de 48 stjernebilleder, som den græske astronom Cladius Ptolemys navngav i det andet århundrede.
Navngivningen af de to stjerner i stjernebilledet Lille løve skete først i 1930, da den engelske astronom Francis Baily satte sig for at tildele stjernerne græske bogstaver.
Baily overså dog Lille Løves hovedstjerne, og derfor har den klareste stjerne i stjernebilledet i dag ikke tegnet alpha knyttet til sig, men går under navnet Praecipua.
I stedet fik blot en af stjernerne i stjernebilledet knyttet et græsk bogstav til sig, nemlig Beta Leo Minor. Den tredje stjerne i stjernebilledet er blot markeret med tallet 21.